Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkemængdens Bevægelse i Norge 1.’}.—17. Aarh.
377
17de Aarhundrede over største Delen af Landet.1 I Jordebøger
og Skattemandtal fra den første Halvdel af det 17de Aarhundrede
finder man jævnlig opført Rydningsmænd, der nylig er blevne
lagte for Skat, og det i Landets allerfleste Bygder. I «Akershus
Slots Jordebog» (Fortegnelse paa Kronens Jordegods) 1604—5
opføres i Aurdal i Valdres 11 Ødegaarde, som «nu først ere satte for
Landskyld», desuden 42 «Rydninger, der give frelse», — i Slidre
11, i Vang 35 «Rydninger, der give frelse», — i Lom i
Gudbrandsdalen 15 «Gaarder og Rydningspladser, der nu først ere
opryddede». Matrikelen af 1666—68 opfører i Gudsbrandsdalen 23
Rydningspladse, «som tilforn ej er lagt for Landskyld», i
Hadeland og Valdres 79, Thoten og Land 107, Hedemarken 14, Solør
og Østerdalen 9, Øvre Romerike 52, Nedre Romerike 23,
Buskeruds Fogderi 38, Jarlsberg og Larvik 3. Ved mange af disse er
særskilt bemerket, at den «nuværende Besidder» har opryddet
dem, eller at de nu nylig ere blevne tagne i Brug. For
Sønd-hordland opfører Matrikelen 1444 Gaarde samt opryddede Pladser
og .Husmandssæder i 1668 mod 1208 i 1661, altsaa en Tilvækst
af 236, for Nordhordland 1173 mod 1158, en Tilvækst af 15.
I Ytre Sogn opføres 38 «Rødepladser, som nu under denne
Commissions Rejse er bleven lagt for Skat og Landskyld, efterdi
den Tid, som Recessen dennem tillader at have Frihed udi, er
allerede forbi» o. s. v. Et Eksempel paa, hvorledes sommesteds
næsten hele Bygder kunde siges at være opstaaede ved Rydning,
og det endog inden det i økonomisk Henseende uheldigste Afsnit
af den her omhandlede Periode, fortjener særlig at fremhæves.
I en Domkapitelsprotokol for Throndhjems Stift2 findes en
Sup-plikats, dateret 19 Juni 1672, vedk. det saakaldte Meråker Gods,
hvor det oplyses, at der i Meråker i Stjørdalen var «opbygget,
dengang Borgermester Laurits Bastiansen tilbyttede sig Godset»
hvilket skete i 1640, se N. Rigsregistr. VII. 6b0) 14 Gaarde med
en Skyld af tilsammen 21/2 Spand 1 Øre 6 JjL. Dernæst heder det:
«Disse efterskrevne Gaarder berettes af Almuen af K. Maj.s
Alminding opryddede siden sal. Borgermester Laurits Bastiansen
oben-bemeldte Mæragger Gods havde tilforhandlet,» og der opføres nu
27 navngivne Gaarde med en Skyld af tils. 2 Spand 14 , hvilke
altsaa er komne til i Aarene mellem 1640 og 1670.
Man har vistnok Ret til heraf at slutte, at Folkemængden har
1 N. Rigsregist. II. 130 (1574), 224 (1577), 347 (1579), 483 (1582), 685 (1586), III.
132 (1590), 184 -85 (1592), 357 (1594), VI. 531 (1633), 569- 70 (1633), VII. 74 (1635),
341—42 (1637). flip/. Norv. II. No. 1124 (1545), VII. No. 760 (1543). Forordninger
om Bydningsvæsenet af 28 Juni 1632 og 31 Aug. 1648 hos Paus, Forordninger, S.
745 ff. 850—51. Kristian IV.s store Beces af 1643 i K. Rosenvinges Saml. af gl.
Danske Love, IV. S. 505 ff.
2 I Bigsarkivet. Jeg skylder Arkivassistent O. A. Øverland denne Meddelelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
