Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
Historiske og politiske Afhandlinger
23de Oktober 1634 1 forbudt at «bygge nogen Gaardspart til flere
end een Lejlænding, medmindre deraf aarligen til Landskyld kan
udgives et Pund Tunge udi Korn, Meel eller Malt eller og saavidt
af anden Landskyld derimod bør at regnes», «eftersom beklages,
at Undersaatterne udi vort Rige Norge sig altfor mange paa en
Gaard nedsætter, saa de ikke kan have nødtørftigt Ophold til sig
og deres Hustruer og Børn». Forbudet gjentoges i Kristian IV.s
store Reces af 27 Februar 1643, 3 Bog, Kap. 34. De Klager over
Skaden af en altfor vidtdreven Udstykning, hvortil der hentydes
i disse Forbud, bør man nu ikke lægge saa megen Vegt paa;
det er rimeligt, at i mange af Landets Bygder har Udviklingen
af nye Næringsveie, navnlig Skogdrift og Skibsfart, gjort det muligt
at ernære sig med en ringere Gaardpart, end tidligere havde
været Tilfælde. Under alle Omstændigheder pleier den Slags
Regjeringsforanstaltninger ikke at have Magt til at stanse en
naturlig Udvikling, og, at det ikke gik anderledes i dette Tilfælde,
derom foreligger udtrykkelige Vidnesbyrd. I en Indberetning fra
den saakaldte almindelige Landkommission for Norge af 1661 2
heder det: «Eders kgl. Maj.s Mandat, for rum Tid siden udgiven,
forbyder Tvende sig paa een Gaard at nedsætte, medmindre
Gaarden skylder i det ringeste 2 Skt6, paa det den Ene ikke skulde
være den Anden til Fortrængsel, hvilket hos dennem udi ingen
Observants; thi ikke alene Tvende, mens udi Gemeen tre eller
fire Parti, ja undertiden vel 5 eller 6 Parti paa saadan Gaard
nedsætte og hinanden udarme, efterdi Gaarden dog i sig selv ringe,
særlig af Avl, saa den dennem med Hustrue og Børn umueligt
kan føde, hvilke dog alle alene til E. Maj. for een Gaard skatter,
E. Maj. ikke til ringe Afdrag; thi naar ej Flere Gaarden besad
end Landslougen og kgl. Mandater tillader, maatte de øvrige, som
pligtig, skatte for Husmænd, og E. Maj.s aarlig paabudne Skat
saavidt forøget, hvilken Uloug først mest kommer af de
Jord-eigendes Egennyttighed, ved det, jo flere Leilændinger, jo mere
Tilgaver, ut supra meldet, for det Andet af deres Odels
Arveskifter, da enhver Søster og Broder sin tilfaldne Jordepart
besidde vil og ej til andre deres Sødskende bortfæste, som
Landslougen klarlig tilholder, mens mange, der alene Fjerdeparten af
en Tønde tilfalden og ejendes, sig derpaa nedsætter og med Hustru
og avlede Børn ofteste armselig ernærer.»
Paa samme Tid som Jordegodset var Gjenstand for en stedse
videregaaende Udstykning, blev det stadig udvidet ved Oprydning
af udyrket Land. En Række Aktstykker tyder paa, at dette
Rydningsarbejde har været drevet i det 16de og første Halvdel af det
1 Ssts. VI. 699-70.
2 Meddelelser fra Rigsarkivet, I. 148-49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
