Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkemængdens Bevægelse i Norge 1.’}.—17. Aarh.
407
sultat, at Norge indenfor sine nuværende Grænser neppe kan
have talt halvtrediehundrede tusind Indbyggere i Begyndelsen af
det 16de Aarhundrede og neppe trehundrede tusind, naar de
senere afstaaede Landskaber Jemteland, Herjedalen og Baahuslen
regnes med, — at det endnu ved Slutningen af det 16de
Aarhundrede neppe havde naaet firehundrede tusind, Jemteland,
Herjedalen og Baahuslen medregnet, medens det omkring 1660, naar
de samme Provinser tages med, var kommet ikke saa lidet
udover den halve Million.
Sammenstiller man de for Norge udfundne Tal paa Skatydere
eller bosiddende Bønder i det 16de Aarhundrede med Opgifterne
for Danmarks Vedkommende i det samme Aarhundrede, —
Fredrik den 2dens Ytring om, at der i det hele Rige fandtes over
hundrede tusind bosiddendes Bønder, og de Tal, hvortil man
kommer ved Hjælp af de ovenfor omtalte Skatteregnskaber for
Sjællands, Lolland-Falsters og Fyns Vedkommende, — faar man
ud, at Danmarks Folkemængde i Reformationsalderen har været
omkring tredobbelt saa stor som Norges, medens Forholdet ved
Enevoldsmagtens Indførelse, endog naar man tager de i 1645 og
1660 afstaaede Landskaber med i Beregningen, neppe var som 2
til 1.
Under alle Omstændigheder vil de i det foregaaende
gjennemgaaede Tal hæve til Vished den Formodning, som fremkaldes ved,
hvad der er kjendt om de sociale Forholde, om Landbrugets,
Handelens, Skibsfartens og de øvrige Næringsveies Historie i
Danmark og Norge i det 16de og 17de Aarhundrede, — at nemlig
Norges Folkemængde i dette Tidsrum er gaaet frem nogenlunde
jævnt og raskt, medens Danmarks har staaet stille eller endog er
gaaet tilbage.
Bülche’ske Lister med Skattemandtal fra omkr. A. 1660 for Heggen og Frøland,
Folio, Øvre og Nedre Romerike, Solør og Odalen, Hedemarken,
Gudbrandsdalen ^undt. Lesje og Fron), Modum og Sigdal, Norderhov og Hole, Nordhordland og
Voss, Sandfjord, Nordfjord, Søndmøre, Romsdal, Nordmøre, Orke- og Guldal,
Strinde og Selbu, Fosen, Sljør- og Verdal, Inderøen samt Namdalen og fundet, at,
medens Tallet paa Opsiddere i disse Distrikter i de Bülche’ske Lister er 28,043, er
Tallet paa de i Skattemandtallene opførte Opsiddere kun 25,030. Størst er
Forskjellen i det Søndentjeldske, hvor Brugene gjennemsnitlig var størst, saaledes i
Heggen og Frøland 598 Opsiddere ifølge de Bülche’ske Lister mod 477 ifølge
Skatte-mandt. 1660, i Folio 587 mod 509, i Gudbrandsdalen 1209 mod 867, mindre i det
Vestenfjeldske, saaledes i Søndfjord 1869 i de Bülche’ske Lister mod 1790 ifølge
Skattemandt. 1662, i Nordmøre 1893 mod 1820. I Søndmøre, Fosen og Namdalen
har endog Skattemandtal fra 1662 et noget større Antal Opsiddere end de
Bülche’ske Lister, hvilket vel maa hidrøre fra, at disse her har været unøiagtig
førte. — Sammenligningen i det hele godtgjør, at Tallet paa særskilte Brug
vistnok har været betydeligt mindre end Tallet paa de i de Bülche’ske Lister
opførte Opsiddere, men at det dog har oversteget 50,000. Derefter var Forholdstallet
mellem Brugene og Folkemængden i 1660 omtrent som 1 :9. Og, efter hvad der
er bleven bemerket overfor, S. 401 f., skulde det samme Forholdstal med
Sandsynlighed ogsaa kunne antages for det 16de Aarhundrede. Man er ialfald sikker
paa, at man ikke regner for lavt, naar man regner 1:10 som ovenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
