Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
Historiske og politiske Afhandlinger
II.
Jeg skal nu dernæst søge at besvare Spørgsmaalet 0111,
hvordan Forholdene har artet sig forud for det Tidsrum, fra hvilket
de ældste Skatteregnskaber skriver sig, — om Norges Folkemængde
da er gaaet frem eller tilbage, om der er Grund til at tro, at den
nogensinde forud oversteg det Tal, som er det høieste, vi ifølge
Skattemandtallenes Vidnesbyrd kan antage for Begyndelsen af
det 16de Aarhundrede, nemlig 300,000.
Her fremstiller sig først den af Munch foretagne Beregning af
Norges Folkemængde ved Midten af det 13de Aarhundrede.1
Ifølge denne Beregning, der er støttet til gamle Opgivelser af
Le-dingsmandskabets Størrelse og Lovbestemmelser vedkommende
Maaden, hvorpaa Ledingen skulde udredes, talte Norge
(Skatlandene fraregnet) ved det nævnte Tidspunkt ca. 560,000 Indbyggere.
Det skulde altsaa i det 13de Aarhundrede have været næsten
dobbelt saa folkesterkt, som det var i Begyndelsen af det 16de
Aarhundrede, og endog folkesterkere, end det var i Midten af det
17de Aarhundrede.
Man har ment, at dette heller ikke strider mod, hvad der paa
Forhaand er sandsynligt. For det første er der bleven henvist
til den store Mandedød og de andre Pestsygdomme, som herjede
Norge i det 14de Aarhundrede. Alene Mandedøden 1349—50 skal,
ifølge en Beretning, have bortrevet 2h af Landets Befolkning.2
Et saa uhyre Tab kunde først sent dækkes, og det maatte gaa
saameget langsommere, Pestens Virkninger maatte gaa saameget
dybere og strække sig saameget længere, fordi andre Grunde
samtidig virkede til at lamme Folkets Kraft.
Man har endvidere udhævet Tilintetgjørelsen af Norges aktive
Handel og Søfart ved Hanseaternes Handetsherredømme i det 14de og
15de Aarhundrede. Dette Herredømme var vistnok et yderst trykkende
og langt fordærveligere for Norge end for Danmark eller Sverige.
Det er vistnok medrette bleven sagt, at det norske Folk, ved at
afskjæres fra Søen, blev afskaaret fra, hvad der baade i den
ældre og nyere Tid har vist sig at være dets bedste Livskilde.
Men herved bør man først og fremst tænke paa den aandige
Tilbagegang, som maatte være en Følge af, at gamle
Kulturforbindelser blev afbrudte, derimod ikke saameget paa den
materielle Skade, der tilføiedes Landet ved Handelens Overgang i de
hanseatiske Kjøbmænds Hænder. Det er ikke sandsynligt, at
denne Skade har været stor, og ialfald har man oftest i høi Grad
overvurderet den. Saadanne Udtryk som t. Eks. Allens (Nord.
Rigers Flist. I. 35 ff.), at «den tydske Hanse greb om sig som et
’ Norske Folks Hist. IV. 1. S. 439-40, jvfr. II. 980-92.
2 Isl. Annal. S. 278. Jvfr. Munch, N. F. H. 2den Afd. I. 889-90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
