Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Historiske og politiske Afhandlinger
gamle Efterretning melder, men knapt nok en Trediedel. I den
nærmestfølgende Tid hjemsøgtes rigtignok Landet af liere andre
Farsotter, saaledes i 1360 den saakaldte «Barnedød», der gik over
hele Skandinavien, og i 1371 en «stor Mandedød og Drepsot», for
hvilken Danmark og Sverige synes at være bleven forskaanet,
medens den i Norge for haardt afsted.1 Men, hvor ødelæggende
man end tænker sig disse Farsotter, kan dog en varig Nedgang i
Landets Folkemængde ikke være forvoldt ved dem; det kan ikke
forklares af dem, at Norge endnu i Begyndelsen af det 16de eller
endnu ved Midten af det 17de Aarhundrede ikke var saa
folke-sterkt, som det havde været i det 13de Aarhundrede. Munch
fremhæver,2 at det for Norges Vedkommende ikke oplyses, som
for andre Landes, at der i de nærmeste Aar efter Pesten fødtes
saamange flere Børn til Verden. Men en saadan Oplysning er
aldeles overflødig. Naturen følger overalt de samme Love, og
det er en Naturlov, at, naar et Folk er bleven sterkt formindsket
ved forbigaaende Aarsager som Pest, Hungersnød, Krig, vil det i
den nærmest følgende Tid formere sig saameget raskere og
vedblive dermed, indtil Folketallet atter har naaet sin forrige Stand.
Alene Tilbagegang i Landets Næringsveie, Indtrædelsen af
ulykkelige, for Velstanden ødelæggende sociale eller politiske Forhold
kan hindre, at de Huller, som Pest, Hungersnød eller Krig har
slaaet i Befolkningen, atter forholdsvis hurtig udfyldes; alene
saadanne varigt virkende Aarsager kan forklare en varig Nedgang
i Folketallet.
Jeg har ovenfor søgt at vise, at naar man har villet finde en
saadan Aarsag i det hanseatiske Handelsherredømme, da holder
dette ikke Stik. Hertil kan endnu føies, at i det 14de og 15de
Aarhundrede Trælasthandelen kom op,3 der, om den end først efter
Reformationen tog sit rette Opsving, dog allerede forud maa have
bragt baade Østland og Vestland stigende Fordele; i det norske
Rigsraads Brev af 4de Decbr. 1490 omtales det saaledes som en
«almindelig Sed, der bruges søndenfjelds, at Landsbønder og
Bo-karle have og bruge sine egne store Skib, med hvilke de fare
udenlands med Spærrer, Bord, Lægter og andre Varer»;4
fremdeles, at Omdannelsen af Norges politiske Forfatning fra en
aristokratisk til en monarkisk-demokratisk medførte, at i den
samme Periode mange Familier, som tidligere indtog en
aristokratisk Rang, sank ned blandt det menige Bondesamfund, hvoraf
igjen fulgte, at deres Jordegods i høiere Grad end forhen blev
1 Munch, N. F. H 2. Afd. I. 888-889
5 N. F. H. 2den Afd. I. 504.
3 Ssts. IV. 2. S. 370.
* Dipl. Norv. II. 963.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
