Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkemængdens Bevægelse i Norge 1.’}.—17. Aarh.
417
Gjenstand for en stedse videregaaende Udstykning og Adsplittelse.
Dette var Forhold, der maatte virke til, at de ved Farsotterne i
det 14de Aarhundrede forvoldte Tab blev saameget hurtigere
udfyldte.
Nu var vistnok disse Tab saa store, at det, selv under
Forudsætning af de for Folkeformerelsen heldigste økonomiske og
sociale Forhold, maatte have medtaget lang Tid, inden
Folkemængden atter naaede sin forrige Stand. Naar vi stiller os for
Øie, at Mandedøden 1349—50 bortrev omkring en Trediedel af
Norges Indbyggere, at Landet i de nærmest følgende tyve Aar
hjemsøgtes af to nye Farsotter, at dets Næringsveie lige til det
16de Aarhundrede vistnok kun udviklede sig langsomt og under
Kamp mod mangehaande Hindringer, kan det ikke undre os, at
endnu et godt Stykke ind i det 15de Aarhundrede, flere Slegtled
efter Mandedøden, var dens Virkninger fremdeles iøinefaldende,
idet mange Gaarde fremdeles stod øde, og idet Jordegodspriser
og Jordleie, som Landets Affolkning havde maattet bringe til at
synke, fremdeles stod lavt og lavere, end de havde staaet forud
for det store Pestaar.1 Men saalangt som til det 16de Aarhundrede
eller endog til Midten af det 17de Aarhundrede kunde disse
Virkninger dog ikke strække sig. Ved Midten af det 17de Aarhundrede
ialfald, efterat en sterk Udvikling havde fundet Sted af flere af
Landets vigtigste Næringsveie, maa de Huller, som var slaaede i
Befolkningen ved Farsotterne i det 14de Aarhundrede, have været
fuldstændig udfyldte og Bigets Indbyggertal atter have naaet sin
forrige Stand og mere end det.
Munch’s Beregning, ifølge hvilken Norge skulde have været
folkesterkere i det 13de Aarhundrede, end det var ved Midten af det
17de, har saaledes paa Forhaand ingen Sandsynlighed for sig.
Det vil ogsaa ved en nærmere Prøvelse vise sig, at de
Forudsætninger, hvorpaa denne Beregning hviler, er uholdbare.
Munch har, som nævnt, søgt at udfinde Folkemængdens
Størrelse ved Hjælp af Lovregler og andre Efterretninger om Ledingen.
I en Bandbemerkning med Haand fra Midten af det 14de
Aarhundrede, tilføiet i en Afskrift af den Nyere Landslov,2 heder det:
1 Se Dipl. Norv. VIII. 2~/9 (21 Febr. 1427). Tidike Claussøn, Prest paa
Bakke-stad, og 7 andre Mænd kundgjør, at de efter Biskop Jens’s Anordning bestemte,
at Thorgeir Bergssøn skal give i Landskyld af 1 Øresbol i Logby, som
tilhører Digernes Kirke, 4 engelske Penninge, uagtet der før Storedøden blev givet
8, da heller ikke andre Eiendomme nu længer giver fuld Skyld. Jvfr. Munch,
N. F. H. IV. 2. S. 666, hvor det fremhæves, at i Aslak Bolts Jordebog fra ca. 1440
forekommer en Mængde Eksempler paa, at Gaarde er bortbyggede for en mindre
Afgift, end Skylden angiver. Munch, ssts. 2den Afd. I. 503. Jvfr. Estrup, Samlede
Skrifter, II. S. 10—11, III. 250, hvor det paavises, at der i Danmark endnu i
Begyndelsen af 15de Aarh. laa mange Jorder øde efter Pesten.
2 N. L. II. S. 44.
27 — Sars: Samlede Verker. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
