Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkemængdens Bevægelse i Norge 1.’}.—17. Aarh.
419
synes det at blive, at Ledingsskibenes Bemanding gjennemsnitlig
har været 2 Mand for hver Tofte eller 1 for hvert Halvrum, naar
hensees til de endnu bevarede Fortegnelser over Liderne i enkelte
Skibreder i Viken, nemlig over Liderne i Ide Skibrede (dat.
15 Marts 1344, trykt i Dipl. Norv. IV. No. 278), i Skjebergs
Skibrede (dat. 17 Marts 1344, trykt i Dipl. Norv. IV. No. 279) og i
Kviide Skibrede (dat. 3 Aug. 1346, trykt i Dipl. Norv. IF. No. 305).
Tallet paa Liderne i Idd og Skjeberg var resp. 43 og 42;
Fortegnelsen over Liderne i Kviide er defekt, men, saavidt sees, var
deres Tal ca. 60.1 Hver Lide skulde nu stille 1 Mand til
Skib-redets Ledingsskib, og da Vikens Ledingsskibe var Tj^vesesser,
giver dette gjennemsnitlig 2 Mand for hver Tofte eller Rorbænk.
Men derefter maa det ansees som sikkert, at det samlede
Ledings-mandskab af hele Norge ved fuld Almenning, saavel i Landslovens
som i Provinciallovenes Tidsrum, var ikke 30,000 eller 40,000,
men i det høieste det halve eller 14—16,000 Mand.2
Naar Munch videre lægger Totrediedele til det af
Ledings-mandskabet beregnede Folketal, idet han antager, at Befolkningen
i de indre, fra Skibredeinddelingen undtagne Bygder har forholdt
sig til Befolkningen i Kystbygderne som 2 til 3, da er dette en
rent vilkaarlig Antagelse, som endog har den sterkeste
Sandsynlighed mod sig, idet mange Træk tyder paa, at Oplandene i hin
Tid var forholdsvis lidet udviklede mod Kystdistrikterne. Hertil
oc tiallö oe år.» — Ledingstiden var, som kjendt, i den ældre Lovgivning lastsat
til 2 Maaneder hvert Aar. Ved den Nyere Landslov blev den udvidet til 3
Maaneder, og Begelen om Provianteringen lyder her saaledes: «Nu skolu bænör
gera ij manadamate smærs oc iij miols til homlu, skal uiö J>ui taka styrimaör
J>an tima, er leiöangr er uti, oc hallda par af nefndar monnum kostnad £>ria
manade med forna uistataku» (N. L. III. 9). Altsaa ogsaa lier, som i
Gulathings-lovens Kap. 300, er Forudsætningen 1 Mand ved hver Hamle eller i hvert
Halvrum ; Provianten er alene af Hensyn til den fra 2 til 3 Maaneder forlængede
Tjenestetid forøget fra 2 til 3 Maanedsmater Mel.
1 Jvfr. Munch, N. F. H. 2. Afd. I. Ul.
2 Dette Tal antager ogsaa Keyser, Norges Stats- og Retsforf. S. 222—23, «ialfald
som det oprindelige». Paa et følgende Sted (S. 227—28) fremhæver han, at der
i den Nyere Landslov intet Spor findes til, at den egentlige Ledingshær er bleven
forøget over dens gamle Tal, omkr. 14,000 Mand i fuld Almenning; det synes
nemlig at forudsættes, ikke alene at Skibets Størrelse for ethvert Skibrede med
Hensyn til Sessernes eller Rummenes Tal blev ved det gamle, men endog at den
udredede Mad regnedes efter det ældre Antal Mænd for hver Sesse, nemlig to.
«Alligevel, fortsætter han, «forekommer historiske Opgifter om den norske Hærs
Størrelse ved enkelte Ledigheder, som lader formode, at Ledingsliæren virkelig
er bleven øget; dens Styrke i halve Almenning synes at have kunnet løbe op til
20,000 Mand eller deromkring, og i fuld Almenning til mellem 40,000 og 50,000.»
Her maa sigtes til Sagaernes Efterretninger om Størrelsen af de Flaader, hvormed
enkelte Konger, t. Eks. Harald Haardraade, Haakon Haakonssøn, drog ud paa
Krigstog til fremmede Lande, og de Islandske Annalers Opgift, at Haakon V. havde
40,000 Mand med sig, da han i 1305 drog til Danmark. Men dels har disse
Opgifter ikke Krav paa at gjælde som endog tilnærmelsesvis nøiagtige, dels har de
omtalte Flaader indbefattet, foruden Ledingsskibene, ogsaa Skibe, som
Lender-mænd og andre Høvdinger udrustede paa egen Haand og af egne Midler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
