Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
Historiske og politiske Afhandlinger
kommer endelig, at det af flere Steder i Kilderne fremgaar, at
Oplandene, om de end ikke var medtagne i Skibrede-Inddelingen,
dog tog Del i at bemande de af Skibrederne stillede
Ledings-skibe.1
Hele Beregningen falder paa denne Maade sammen. Det er
overhovedet ugjørligt at udlede nogen endog blot tilnærmelsesvis
bestemt og paalidelig Forestilling om Folkemængden af de
Efterretninger, der er os levnede vedkommende Ledingsvæsenet. Kun
saameget kan ansees for afgjort, at det Tal, hvortil Munch er
kommet, er meget for høit.
Et andet Middel til at udfinde den omtrentlige Størrelse af
Norges Folkemængde i, hvad man har pleiet kalde dets
Velmagts-tid, d. v. s. Tiden forud for den store Mandedød, synes
Regn-skaberne over Peterspengens eller Rumaskattens Beløb at
frembyde. Munch har selv etsteds peget herpaa,2 men uden at udføre
sin Tanke. Derimod er Tanken bleven udført for Sveriges
Vedkommende af Dr. H. Hildebrand i hans Verk «Sveriges Medeltid»,
lste Bind S. 58 ff.3 Det fremhæves her først, at man i Hensyn
paa de Regler, hvorefter Peterspengen ydedes i Sverige, har to i
et væsentligt Punkt indbyrdes modstridende Efterretninger. I
Aaret 1350 opgav nemlig Erkebiskop Herning af Uppsala for den
pavelige Indsamler, at Peterspengen i Sverige ikke betales med
en Penning for hvert Hoved, men saaledes, at i Uppsala Stift hver
Bonde, som pløiede og saaede, gav 1 Penning for sig og sit Hus,
i de øvrige Stifter kun 1h Penning. Derimod heder det i en
Rapport fra Uppsala-Kanniken Nils Sigvastssøn til Paven fra A. 1321
eller 1322, at Peterspengen ydedes med 1 Pening af hver
skattepligtig Person i alle Stifter, undtagen Vesterås og Strengnes,
hvor kun Halvparten af Beløbet, altsaa V2 Penning af hver
Skatyder, gik til de pavelige Oppebørselsbetjente. Dr. Hildebrand
mener, at den sidste Efterretning, der kommer fra en Mand, som
selv havde forestaaet Indsamlingen af Peterspengen paa
Pavestolens Vegne, bør foretrækkes, og beregner derefter Folkemængden
ved Hjælp af en Række Kvitteringer for indbetalte Peterspenge
fra lste Halvdel af det 14de Aarhundrede, idet han tager
Middeltallet af de indkomne aarlige Beløb fra hvert Stift, omgjør
1 Se Hertug Haakons store Retterbot for Hedemarken og Thoten af 23 April
1293 Art. 13 (N. gl. L. III. 22). Dipl. Norv. II. No. 535, dat. 2 Marts 113937~Kong
Erik udbyder Almennings-Leding af Land. Thorpen og Sinnen i Anl. af den store
Ufred, som Tyskerne har paaført Riget, og befaler Renderne at være~rede i Oslo
med Folk, Skibe og Kost senest 8 Dage efter Paaske.
2 N. F. H. 2. Afd. I. 541, A. 1.
3 Allerede længe forud af Lindh: «Undersokning om Folkmängden i Sjerige
före Digerdöden», i «Vitterhets, Hist. og Antiqv. Akad. Handl.» for 1822. De
Resultater, hvortil denne Forf. kommer, er imidlertid aldeles upaalidelige og meget
for store.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
