Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORISK INDLEDNING TIL GRUNDLOVEN.
Den engelske Digter og Tænker Coleridge har sagt, at
Statsforfatninger ikke lages, men vokser frem («Constitutions are not
made, but grow»). Dette gjælder nu særlig om Englands
Forfatning, der, som vi ved, har udviklet sig lidt efter lidt i Løbet af
en Række Aarhundreder og er bygget mere paa Praksis end paa
Lovparagrafer. Men i mere eller mindre Grad maa det samme
gjælde om enhver Forfatning, der har vist sig at have
Levedygtighed, ogsaa om vor egen af 1814. Denne kan, i Modsætning til
den engelske, dateres fra et bestemt Aar; den har sine kjendte og
navngivne Ophavsmænd, og er forsaavidt «laget»; men Aanden,
der har holdt den oppe, Kræfterne, der har sat det paa Eidsvold
istandbragte konstitutionelle Maskineri i Bevægelse og ladet det
virke til Held for Folket, maa stamme fra den forudgaaende
Udvikling; og uden disse Kræfter vilde Grundloven af 17de Mai 1814
have været et værdiløst Papir. Et Folk taber ikke sin Frihed og
Selvstændighed, uden at der er en indre Brøst ved det, en
Mangel eller en Sygdom i dets Organisation. Endnu mindre er det
tænkeligt, at et Folk skulde gjenvinde Frihed og Selvstændighed
ved det blotte Tilfældes Gunst eller ved en enkelt, om end
nok-saa fremragende, Daad.
Klagemaalene over Danmarks politiske Forbrydelser med
Norge i Unions- og Reformationsperioden er forlængst
forstummede. Man har forlængst indseet, at det ikke var saameget ydre,
som indre Grunde, der bragte det norske Folks Stats- og
Aandsliv til at dø hen og lammede dets Evne og Vilje til at opretholde
sin Selvstændighed. Man velter ikke længer Skylden for Norges
Fald over paa andre; den faar nu Folket selv bære. Anderledes
staar det til med Fortjenesten for Norges Gjenreisning.
Begivenhederne i 1814 og de nærmest forudgaaende Aar frembyder en
saa stor umiddelbar Interesse og et saa rigt Stof, at
Historieskrivningen hidtil har havt fuldt op at gjøre med at skildre dem
og endnu kun i ringe Grad er naaet frem til at forklare dem.
Det tilfældige ved disse Begivenheder staar derfor fremdeles i
Forgrunden i den almene Opfatning: de ydre Grunde, der frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
