Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven 47.*$
kaldte Friheds- og Selvstændighedsverket, er kjendte, ikke de
indre, der gav det Fasthed og Varighed.
Vi ser, at Grundloven fremdeles hyppig kaldes et
Hastverksarbeide (hvad den ogsaa er som literært Produkt betragtet eller
i ydre formel Henseende, men visselig ikke i en dybere historisk
Mening); der tales fremdeles hyppig om vor Frihed, som om den
blev «saagodtsom funden», eller Fortjenesten for den tillægges
helt og holdent en enkelt Samfundsklasse (Eiribedsmandsklassen)
eller enkelte Mænd. Dette er en Uret mod de mange
forudgaaende Slegter, hvis Arbeide og Kampe lagde Grunden, uden
hvilken 1814 Aars Bygning i vort Land aldrig kunde være bleven
reist. Det er en Miskjendelse af vor Historie. Vi skal se, at
hvad der skete i 1814, var, ligesaavel som hvad der skete i 1536,
et Udslag af denne Historie, af en og samme, aldrig afbrudte,
stadig fortsatte Udviklingsproces hos Folket. Vi skal se, at det
er de samme Grundforhold i vort Samfund, som paa forskjellige
Udviklingstrin og under vekslende Tidskrav gik over fra at have
været Folkets Svaghed til at blive dets Styrke. Granskningen af
Aarsagerne til Norges Fald og til dets politiske og nationale
Gjenreisning tjener til at stadfæste den Sætning, der saa ofte møder
os under det historiske Studium, at, hvad der til en Tid er et
nødvendigt Vilkaar for Udvikling og Fremskridt, det ender med
at blive en Hindring for Udviklingen, og omvendt. ^Ethvert
civiliseret Samfund har visse Eiendommeligheder i sin indreBygning, som
den fremadskridende Udvikling vel modificerer, men ikke helt
udsletter. Det er navnlig disse Eiendommeligheder, der giver
ethvert Folk det Særpræg, hvorved det adskiller sig fra andre Folk;
det er navnlig til dem, man maa søge hen, naar man vil forklare
den Dalen og Stigen, som iagttages i ethvert Folks historiske Liv,
fordi det er ifølge dem, at Folkene er forskjellig anlagte eller
rustede, nogle mere for en, andre mere for en anden af de
Opgaver, som Verdensudviklingen stiller, nogle til at deltage i denne
paa et tidligere, andre først paa et senere Stadium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
