Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
Historiske og politiske Afhandlinger
Selvstændighed, — krævede i stadig stigende Grad som sin
Forudsætning Besiddelse af Rigdom, særlig af store Jordegodser.
Denne Forudsætning formaaede det jordfattige Norge ikke at
opfylde. Deraf fulgte da uundgaaelig den Stilstand, Tilbagegang,
Undergang af den politiske Selvstændighed, som vi er Vidne til
gjennem Unionsperioden, og som altsaa skulde finde sin
væsentligste Forklaring i et rent økonomisk Forhold, Norges Fattigdom
paa dyrket og dyrkbar Jord.
Der er nogen Sandhed heri. — Opgaven blev for det norske
Folk, som for andre, at skabe et nyt Aristokrati, eftersom det
gamle blev udslidt, eller rettere: at aabne nye Kilder, hvoraf
Aristokratiet kunde hente Næring, eftersom de gamle tørrede ud.
Det gamle norske Aristokrati, — det, som gav Folket dets Historie
i Sagatiden, — havde sin Rod i Selvstyrelsen inden de mange
mindre Ættekredse, hvori Folket oprindelig var delt. Det var
paa en Maade sammensat af mediatiserede Fyrstehuse, der
bevarede sin Anseelse og Indflydelse, længe efterat man havde taget
Suveræniteten fra dem. For dette Aristokrati havde Besiddelsen
af Rigdom ikke saameget at betyde. Vi ser af Sagaerne, at i
Norge og paa Island var i den ældste Tid Ætstorheden det
afgjørende. En god Æt nød ligestor Anseelse og øvede ligemegen
Indflydelse, om den end var fattig, og omvendt: den rigeste Mand
gjaldt lidet eller intet, naar han hørte til en liden Æt. Men
eftersom Selvstyrelsen og Samholdet inden de engere Kredse
undergroves og den nationale Enhedsstat samlede al offentlig
Myndighed, alt offentligt Liv, maatte denne oprindelige Fornemheds
Glans blegne mere og mere. Det gjaldt nu, at der dannede sig
et nyt Aristokrati, som var nærmere knyttet til den nye Tingenes
Orden og bedre kunde repræsentere denne. For dette nye
Aristokrati, — nyt ved sin Karakter om ikke ved sin
Sammensætning: det kunde gjerne hovedsagelig være sammensat af de
samme Elementer som det gamle, — maatte Besiddelsen af
Rigdom, udstrakte Jordegodser, blive mere nødvendig, i samme
Grad som den oprindelige Fornemhed tabte sin Vegt. — Det er
saaledes vist nok, at Norges Fattigdom paa Jord var i det 14de
og 15de Aarhundrede i meget høiere Grad en Hindring for
Udviklingen af saadanne Samfundsdannelser, der var nødvendige for
Samfundets Liv og Fremgang, end den havde været i Sagaperioden.
Men den væsentligte Hindring var den dog ikke. Hovedgrunden
til, at det norske Aristokrati ikke, som det svenske og danske,
siden det 13de Aarhundrede fornyedes, udviklede sig i en med
de forandrede politiske Forholde stemmende Retning, modtog nye
og sterkere Tilløb, eftersom de gamle Kilder tørrede ud, mentvertom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
