Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
47.*$
Deraf fulgte igjen en Række af voldsomme Kampe, der for en
Tid drev Evner og Kræfter iveiret paa begge Sider, men som
endte med, at Kongedømmet fik den afgjørende Seir, saa at dette
Kongedømme, der fra først af havde været langt mere strengt
begrænset end det svenske og danske, tilsidst i langt høiere Grad
end disse blev eneraadigt over Staten. Ved saaledes at stilles
udenfor det politiske Liv og berøves Del i Landets Styrelse blev
det gamle norske Aristokrati overgivet til et uundgaaeligt
aan-digt og økonomisk Forfald. De store Ætter døde ud eller forarmedes,
sank ned til at blive Bønder, medens i Sverige og Danmark, hvor
Udviklingen havde været jævnere og Modsætningerne ikke havde
taarnet sig saaledes op til en Kamp paa Liv og Død, de
aristokratiske Elementer inden Samfundet holdt sig bedre og
efterhaanden samledes til en ny Adel, der var bygget paa en mere
modern Grundvold og gjennem lange Tider delte den offentlige
Myndighed med Kongedømmet. — Netop fordi Norge havde
været det mest aristokratiske af de tre skandinaviske Lande, netop
af den Grund blev det nu, — i Unionsperioden, — det mest
demokratiske. Og deri laa igjen Grunden til Norges politiske og
nationale Afmagt i denne Periode, — deri, at Folket var blevet et
Bondefolk. Men vi skal nu videre se, hvorledes i den følgende
Tid atter Hindring og Betingelse skifter, og hvorledes dette, at det
norske Folk var et Bondefolk, i en nyere Tid blev en Hovedkilde
til og Grundvold for vor politiske og nationale Gjenfødelse.
Man har, efterat det var bleven nogenlunde erkjendt, at
Mandedødens Herjinger og de hanseatiske Handelsprivilegier ikke
forslog til at forklare Omslaget i Norges ældre Historie fra en
stor Kraftudfoldelse til en næsten fuldkommen Afmagt, prøvet
paa ad en anden Vei at føre denne Afmagt tilbage til de
materielle eller økonomiske Vilkaar. Man har sagt, at om end Norge
ikke i absolut Forstand var blevet saa meget fattigere fra
Sagaperioden til Reformationstiden, saa var det blevet relativt saa
meget fattigere, d. v. s. eftersom den almene Udvikling skred
frem, stillede den altid voksende Krav til et Lands materielle Evne,
og Norges materielle Evne, der engang havde været tilstrækkelig
til at holde Folket oppe i Kampen for Tilværelsen, blev som Følge
deraf tilsidst for svag. Dette skulde særlig have Anvendelse paa
det norske Aristokrati. Uden et nogenlunde talrigt og mægtigt
Aristokrati — ingen politisk Selvstændighed, intet politisk Liv,
ingen levende og fremadskridende Samfundsorganisme, — det
gjaldt dengang i langt høiere Grad end nuomstunder, efterat
Oplysning og Almenaand har udbredt sig i stadig videre Kredse.
Men et levedygtigt Aristokrati, — et saadant, der kunde
repræsentere Folket med tilstrækkelig Styrke og være Bærer af dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
