Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
Historiske og politiske Afhandlinger
istand til paa en hæderlig Maade at rede sig ud af
Unions-periodens Brydninger og forberedte dets senere Storhedstid.
Norges Ulykke var nu, at disse Stimulanser her saagodtsom
aldeles manglede. Den politiske Udvikling i Norge havde, som
før sagt, netop fordi den begyndte med den skarpeste Modsætning
mellem Kongedømmet som Statens Repræsentant og Aristokratiet
som den lokale Selvstyrelses Repræsentant, endt med at lægge
Staten helt i Kongedømmets Haand. Kongedømmets strenge
Arvelighed og Enebesiddelse af den Staten tillagte offentlige
Myndighed blev Hovedgrundsætningerne i Norges Statsforfatning, —
ikke blot optagne i Landets Love, men indskrevne i Folkets
Hjerte, rodfæstede i dets Traditioner. Saaledes var der intet Maal
levnet for det politiske Magtbegjær, ingen Næring for den
politiske Interesse. Staten blev betragtet som en privat Domæne,
der tilhørte Kongeætten, og som var det øvrige Folk, endog dets
mest fremragende Mænd, næsten uvedkommende. Den gamle
Kilde, hvoraf Aristokratiet havde hentet Indflydelse og Kraft,
— den lokale Selvstyrelse, — ophørte efterhaanden at flyde,
og den nye, der aabnede sig for det svenske og danske
Aristokrati i Statsstyreisen, blev i Norge afspærret. Dette var
Hovedgrunden til, at det norske Aristokrati, istedetfor, som det
svenske og danske, at omdanne sig med den nye Tingenes Orden
og fornyes med den, blev staaende udenfor den, — at de
aristokratiske Elementer inden det norske Samfund, — de
høi-byrdige og rige Ætter, hvoraf der endnu i det 13de Aarhundrede
fandtes mange, — istedetfor at organiseres, samles og styrkes,
adspredtes, drog sig tilbage blandt den menige Almue eller
visnede i sin Ensomhed udenfor Folket og gik fysisk og økonomisk
tilgrunde.
Inden det gamle norske Aristokrati var der en Høiadel, —
Lendermandsætterne —, og en lavere Adel — Høldsætterne.
Saalænge der havde været politisk Liv og Bevægelse i Samfundet,
havde disse to holdt sammen og forbundet sig med hverandre,
— i fælles Interesse. Da den politiske Interesse ophørte at være
en bevægende Kraft, gjorde den sociale Afstand sig saameget
sterkere gjældende. De til Høiadelen hørende Ætter, de
fornemste og rigeste, dannede mere og mere en strengt afsluttet Kreds,
der kun forbandt sig indbyrdes. Og det gik den da, som det
altid maa gaa en slig faatallig Kreds af Ætter, der stadig gifter
sig ind i hinanden: den degenererede fysisk, visnede og gik ud.
Vi kan følge denne Proces siden Slutningen af det 13de og
gjennem det 14de og 15de Aarhundrede. Vi ser, hvorledes den ene
Storæt efter den anden dør ud, hvorledes Giske-, Bjarkø-, Hestbø-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
