Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
47.*$
Stovreim-, Tolge-, Losna-, Sudreims-, Naustdals-, Thornbergs-,
Hvaals-ætterne o. il. gaar over i hinanden og smelter sammen.
Jordegodser, som efter Landets Leilighed maa kaldes uhyre, og som
vilde have afgivet et tilstrækkeligt økonomisk Grundlag for en
talrig og mægtig Adel, samledes derved efterhaanden paa en
enkelt, ofte vel baade legemlig og aandig svag Persons Haand,
og gik tilsidst, da intet jævnbyrdigt Giftermaal længer var at
opnaa inden Landet selv, over i svensk eller dansk Adels
Besiddelse. Den svenske Adelsdame Gyrvhild Fadersdatter Sparre
overlod i 1582 sit norske Jordegods til Kronen; det udgjorde
omkring 550 Gaarde og Gaardeparter i Bomsdalen, Søndmøre, Voss,
Hardanger, Ryfylke, Nedenes og Raabyggelaget, Jarlsberg og
Larvik, Ringerike, Hallingdalen, Gudbrandsdalen, Hedemarken,
Østerdalen, Solør, Romerike og Smaalenene; — og det var endda
ikke meget mere end Tredieparten eller ialfald ikke mer end
Halvparten af det Jordegods, der havde tilhørt Sigurd Jonssøn, Norges
Drotsete og Rigsforstander 1448—50, og hans i en ung Alder afdøde
Søn, — den sidste mandlige Repræsentant for en lang Række uddøde
norske Storætter. — De til det lavere Aristokrati hørende Ætter,
der mere og" mere saa sig Adgangen afskaaret til at tjene sig op
i Høide med Storætterne gjennem Deltagelse i det offentlige Liv
og mere og mere saa sig henviste til en blot privat Tilværelse,
tabte derved en af de kraftigst virkende Drivfjædre til at holde
sine Jordegodser samlede og forøge dem. Egennytten hos de
forskjellige Medlemmer af den samme Æt, Forældrenes naturlige
Kjærlighed for sine Børn, fik Overmagten over Tanken paa at
hævde for Ætten dens adelige Bang; dens Jordegods fordeltes
og splittedes, og de fleste af de til Lavadelen hørende Ætter sank
paa denne Maade ned til at blive blotte Bønder i dette Ords nyere
Betydning.
Saaledes gik det til, at det norske Samfund, som i det Ilte og
12te Aarhundrede havde været det mest aristokratiske i
Skandinavien, i det 14de og 15de blev det mest demokratiske. Og
hvorledes maa vi nu forestille os, at det vilde have gaaet, saafremt
den politiske Udvikling i Norge havde taget en anden Vending,
end den tog, — saafremt Kongedømmet ogsaa her var blevet et
Valgkongedømme istedetfor strengt arveligt, saafremt Kongen
ogsaa her havde maattet dele Statsstyreisen med Rigets Stormænd,
der gjennem sin Repræsentation i Rigsraad og Rigsdag havde
kunnet optræde som selvstændig Statsmagt, Side om Side med
Kongedømmet, kjæmpende med det om den første Plads? — Det
høiere og lavere Aristokrati vilde da have været nødt til i sin
Magtstillings Interesse at holde bedre sammen. Mangen en
til Lavadelen hørende Æt vilde da ved sin Deltagelse i de poli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
