Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
47.*$
en blot og bar Ceremoni. Men, saa lidet de end fortjente at kaldes
en virkelig Repræsentation enten ved sin Sammensætning eller
ved den Rolle, der tildeltes dem, var de dog et Organ,
hvorigjennem en almindelig Opinion eller Stemning kunde komme til Orde,
om en saadan fandtes. Og i Spørgsmaalet om Thronfølgen i
Norge mandede de sig op til en saavidt selvstændig Holdning,
at det er tydeligt, at de idetmindste i dette Stykke havde en
Følelse af at have en virkelig Folkemening i Ryggen. I Aaret 1648
samledes de norske Stænder i Kristiania for at hylde Fredrik
den Tredie, der var valgt til Konge paa sedvanlig Maade af
Danmarks Rigsraad og Rigsdag. Kansleren Kristen Thomesen Sehested,
der optraadte paa det danske Rigsraads Vegne og gjorde Rede for
Valget, udtrykte sig om denne Sag med en Forsigtighed, hvoraf
det fremlyser, at man inden de raadende Adelskredse i Danmark
begyndte at blive ængstelig for en Alliance mellem Kongedømmet
og Nordmændene. Istedetfor at beraabe sig paa Kristian den
Fjerdes Norske Lov, der med rene Ord hjemlede det danske
Raad og de danske Stænder Retten til at vælge Konge baade over
Norge og Danmark, gjorde han Undskyldning for det ensidige
Kongevalg, der havde fundet Sted i Danmark, og forklarede det
af de «trængende Tidsomstændigheder», at ikke ogsaa de norske
Stænder var blevne indkaldte til Valghandlingen. De norske
Stænder lod sig imidlertid ikke afspise med denne Undskyldning,
men stillede sig afgjort paa Kongens Side i Spørgsmaalet om
Adkomsten til Norges Throne, idet deres Talsmand, Kansleren Jens
Bjelke, i sin Svartale erklærede, at, naar de norske Stænder
hyldede Kong Fredrik, saa var det som Norges Arvekonge, idet
ingen efter Arveloven havde nærmere Ret til Thronen end han.
Endnu mere talende Vidnesbyrd om, hvorledes Nationalaanden
hos Nordmændene begyndte at vaagne af sin Dvale ved
Kundskaben om den Skam, der var overgaaet Norge i 1536, og under
Indtrykket af den mellem Kongedømme og Adel i Danmark
udbrudte Strid, vil vi finde i et Par anonyme, men øiensynlig af
Nordmænd forfattede Smaaskrifter fra denne Tid. Et af disse
Skrifter, der skal være bleven tilstillet Prins Kristian (den Femte)
ved dennes Hyldning som Thronfølger i Norge 1656, søger ved at
gjennemgaa Norges hele Historie fra Harald Haarfagre af til
Samtiden at bevise, at Norge var og altid havde været et
Arverige, saa at det var saalangt fra, at de Danske havde Ret i sin
Paastand, at, hvo som bliver udvalgt til Konge i Danmark, han
skal tillige være det i Norge, at det «med bedre Fundament lader
sig disputere, at hvo som bliver udvalgt til Konge i Norge, han
skal tillige være Konge i Danmark». Skriftet røber et temmelig
nøie Kjendskab til Norges Historie og er affattet i en mod Dan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
