Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
47.*$
dom), hvilken Danmark ville paalægge bemeldte mit Fædreland,
som altid af Begyndelsen haver været et frit og separeret
Kongerige fra Danmark, og dog nu maa passere for en Provincie,
dependerende (afhængig) af Dannemarkes Krone. Men hvad
Hjertens Smerte jeg haver hertildags tolereret denne Injurie (Vanære),
som i saa Maade mit Fædreland vederfares, kan jeg ikke
expri-mere (udtrj’kke), trøster mig dog herved alene, at Norge haver
bekommet Eders Kgl. Majestæt til Konge og Regent over sig, hvis
store Gudfrygtighed, høje Forstand og Retfærdighed er bekjendt
over den ganske Verden, forhaaber derfor, at E. Kgl. Maj. skal
sætte Noriges Rige i sin forrige Tilstand og E. K. M. bruge den
Arverettighed, som E. K. M. af Gud og Naturen haver. Men,
eftersom denne Sag vil drives med synderlig Conduite, da haver
jeg af underdanigst Skyldighed forfattet dette lidet Consilium
(Forslag) og E. K. M. det tilsendt; — kanske der tør findes
noget derudi, som kan tjene til dette Verkes Avancement» (Fremme).
Det er aabenbart en ny Aand, der taler til os ud af disse
Skrifter. Vi møder for første Gang efter Aarhundreder en
Patriotisme, der ikke, som en Absalon Pederssøns, lader sig nøie
med at dvæle ved Fortidens Herlighed, medens den modløs ser
ud i Nutid og Fremtid, men som slaar paa Sværdheftet, som har
Haab og Fortrøstning og synes sterk nok til at opflamme til
Handling. Vi møder Begyndelserne til et politisk Liv, en
Bevægelse, der synes at skulle vække Nationalaanden, saa at den ikke
længer dorsk og dvask slaar sig tiltaals ved det Bestaaende, men
stræver mod et Maal og tager virksom Del i Rigets Skjæbne.
Disse Begyndelser blev der imidlertid gjort en bråt Ende paa
ved Statsforandriiujen i 1660. Ved denne Leilighed optraadte
atter, som ved de forudgaaende Thronfølgervalg, Danmark som det
styrende, Norge som Lydrige. Suverænitetens eller
Arveregjerin-gens Overdragelse til Kongehuset besluttedes af den danske
Rigsdag; de norske Stænder, der sammenkaldtes bagefter, fik kun strø
Sand paa, hvad der var vedtaget i Kjøbenhavn. De norske Byers
Deputerede benyttede denne Leilighed, da de var forsamlede i
Kristiania til den saakaldte Arvehyldning, til at fremsætte for
Kongen en Række patriotiske Ønsker, der afgiver et nyt Bevis for,
hvorledes Almenaanden hos Nordmændene i en hidtil ukjendt
Grad var bleven vakt ved den politiske Strid om Valgret eller
Arveret og ved Kundskaben om den fornedrende Stilling, hvori
Norge var bleven bragt ved Bestemmelserne paa den
kjøbenhavnske Rigsdag 1536, — idet de androg om, at herefter norske
Mænd maatte ansættes som Officerer istedetfor Fremmede, at
Norge maatte faa et eget Kommercekollegium eller Handelskam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
