Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
47.*$
Knurren og, som det synes, uden Savn, under et System, der
brugte Landets Kræfter i fremmede Øiemed eller lod dem ligge
ubrugte, — hvis Virkning maatte være at kue og kvæle det lidet,
der fandtes af Almenaand, og nedsænke Folket i en fuldkommen
Ligegyldighed for, hvad der gik udover de snevreste private
Interesser.
III.
Det Arvekongedømme, som den danske Rigsdag i 1660 tilstod
Fredrik den Tredie og hans Æt, blev af ham omdannet og
udvidet til et Arveenevoldskongedømme. Ved den saakaldte
Kongelov, som han af egen Magtfuldkommenhed lod istandbringe, og
som i halvandethundrede Aar var Norges Grundlov og endnu
længer Danmarks, opstilledes som den nye Statsforfatnings
Grundsætninger, at Kongen skulde staa over alle menneskelige Love og
ikke have andet Hoved eller Dommer over sig i geistlige og
verdslige Sager end Gud alene; han skulde agtes som «det
ypperste og øverste Hoved paa Jorden»; han skulde «have, nyde og
bruge alle regalia og jura majestatis (kongelige Rettigheder), af
hvad Navn nævnes kunde»; eksempelvis opføres:
Lovgivningsmyndighed, Beskatningsret, Ret til at ind- og afsætte alle Statens
Tjenestemænd, øverste og afgjørende Myndighed i alle kirkelige
Sager, Ret til at begynde Krig, slutte og ophæve Forbund; — og,
til en Betryggelse for, at der ikke skulde være noget Hul i
Herligheden, heder det tilslut, at «alt, hvad der om en absolut
suveræn kristen Arvekonge til Bedste kunde siges eller skrives, det
skulde ogsaa om ham, den dansk-norske Konge, i den yndeligste
og bedste Mening forklares og udtydes». — Det eneste, han ikke
skulde have Ret til at gjøre, var at forandre denne samme
Kongelov, eller at foretage eller tilstede nogen Indskrænkning i det ved
den etablerede absolute Enevælde.
Den oldenborgske Kongeæt havde ved denne vidunderlige
Grundlov tilegnet sig en Ret over sine Undersaatter, som gik
videre end nogen anden samtidig europæisk Fyrstes, den tyrkiske
Sultans undtagen. Men, om end Kongeloven formulerede
Enevældens Begreb med en hidtil ukjendt Skarphed, var dog de Idéer,
hvorpaa den hvilede, Idéerne om Kongedømmet som en af Gud
særlig indstiftet Institution og om en Kongedømmet tilkommende
ubetinget Herskerret, saadanne, der i det her omhandlede
Tidsrum havde faaet Kurs i Størsteparten af Europa. Saa urimelige
disse Idéer maa synes ethvert oplyst Menneske nuomstunder,
har de dog engang havt en vis Tidsmæssighed, en vis relativ hi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
