Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven 47.*$
gjerne pleier at gaa med Efterligninger, især med Efterligninger paa
anden og tredie Haand: Kopien blev en Karikatur, hvori
Originalens Skyggesider og Svagheder kom frem, ikke dens Storhed.
Ludvig den Fjortende elskede Pragt; men hans Pragt var
forbundet med Smag og tjente til at ophjælpe de skjønne Kunster;
Kristian den Femtes Pragt var smagløs og førte til intet andet Resultat
end Gjæld og Finansnød. Kristian den Femte ønskede, i Lighed
med sit Mønster, at glimre som Erobrer; men hans Politik og
Krigsførsel lededes som oftest uden Fremsyn eller Dj’gtighed og
bragte i det store taget hverken Hæder eller Fordel. Ludvig den
Fjortende forstod at finde dygtige Redskaber for sin Vilje;
Kristian den Femte omgav sig med ubetydelige Hofyndlinger og lod
den eneste Mand med fremragende Statsmandsdygtighed, som
Danmark havde at opvise i hans Tid, — Griffenfeldt, — falde som
Offer for en ussel Kabale. Ludvig den Fjortende saa i sin
suveræne Kongemagt ikke blot en Ret, men en Pligt; i treti Aar
arbeidede han regelmæssig otte Timer hver Dag. Kristian den
Femte savnede baade Evne og Lyst til alvorlig
Sysselsættelse; han opfattede sin Enevælde som et Fribrev til at skalte
og valte efter Behag med Statens Indtægter og til at drøse
Livet hen i tankeløse Adspredelser.
Hans Efterfølger, Fredrik den Fjerde, havde faaet en slet
Opdragelse, besad kun tarvelige Kundskaber, og hans Evner hævede
sig øiensynlig ikke over det middelmaadige. Han var arbeidsom
paa sin Vis; men hans Arbeide gik op i alskens Smaatterier; det
var en Flid, som vilde have gjort ham til en god
Rentekammerskriver, men som ikke kunde gjøre ham til en god Konge. Den
velmenende Rlaastrømpe, Charlotte Dorothea Biehl kalder ham
«stor» i sine «historiske Breve», men ved dog ikke meget andet
at fortælle om ham end hans mange Kjærlighedsforstaaelser, der
ikke paa nogen Maade kan tjene til hans Forherligelse.
Det var ilde, men det blev endnu værre. Fredrik den Fjerdes
Søn og Eftermand, Kristian den Sjette, var, som Faderen,
arbeidsom, — til sine Undersaatters største Ulykke. Faderens Flid gik
op i Detailler; Sønnen strævede i sit Ansigts Sved med at
fordumme og trælbinde sit Folk. Kristian den Sjette havde et
uanseeligt Ydre, en pibende Røst, som man neppe kunde høre, et
svagt Bryst og en endnu svagere Hjerne. Hans Opdragelse,
sygelige Legemsbeskaffenhed og indskrænkede Forstand gjorde ham
til en sneversindet Bigot (et Hængehoved), og han kom al sin Tid
til at staa under bigotte Presters Herredømme. «Under Fredrik
den Fjerde havde Danmark usurperet Slesvig, under Kristian den
Sjette vilde man erobre Himmelen,» siger Preussens Fredrik den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
