Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
Historiske og politiske Afhandlinger
Store. Midlerne, hvorved denne Erobring skulde foretages, var
saadanne, som man kunde vente af en Konge med slige Indsigter
og slige Raadgivere. Komedier og anden uskyldig eller nyttig
Morskab blev paa det strengeste forbudt; en nøieseende Censur
vaagede over, at intet, der stred mod den rene Lære, blev trykt.
Den af Holberg grundlagte danske Skueplads maatte lukkes;
Holberg selv maatte opgive den komisk-satiriske Digtning og slaa sig
paa historisk-filosofiske Arbeider. Idet man med Tak erkjender
det meget gode, ja ypperlige, han har frembragt paa dette Felt,
kan man dog ikke andet end med den danske Historiker N. M.
Petersen harmes ved Tanken paa den rige Skat af Lune og lystige
Indfald, der saaledes er bleven berøvet Efterslegten ved denne
hellige Dumhed. Men Kristian den Sjette lod sig ikke nøie med
at gjæte om sine Undersaatters Sjæle ved slige
Sikkerheds-Foranstaltninger mod, hvad der kunde besmitte deres Tros Renhed.
Han indbildte sig, at man ikke blot kunde hindre Irreligiøsitet,
men endog ligefrem skabe Religiøsitet ved Reskripter og
Forordninger paa samme Maade, som man oprettede nye Embeder eller
paalagde nye Toldsatser. Ved den berygtede
Sabbaths-Forord-ning af 1735 blev det befalet, at enhver i B}’ og Bygd skulde
indfinde sig i Kirken hver Søn- og Helligdag baade til Høimesse og
Aftensang; i Byerne skulde Forsømmelse heraf straffes med
Pengebøder, som Politimester og Byfoged havde at inddrive efter
Prestens Andragende; paa Landet skulde Bønderne, naar de ikke
kunde betale Pengene, straffes med at staa i Gabestokken. Af
hvad Art den herved fremkaldte Religiøsitet maatte blive, er
overflødigt at sige, ligesom det er overflødigt at nærmere
karakterisere det Standpunkt af Oplysning og Indsigt i Religionens Væsen,
hvorom slige Forholdsregler giver Vidnesb3’rd. Jeg skal alene
tilføie et Træk, for at fuldende Billedet af Kristian den Sjettes
Fromhed. I et Brev til en af sine Ministre fortæller han, at han
har fundet en vis Postkontrollør Schrøder dygtig til
Kammertjenerposten hos sig. «Det er en forunderlig Styrelse, ja maaske er
det en Direktion af den kjære Gud; thi Mennesket har ikke selv
søgt derom, ej heller er han bleven os recommanderet af nogen
hertil.» Hvilke Begreber om det guddommelige Forsyn at tænke
sig det særlig sysselsat med at ansætte Kammertjenere ved det
danske Hof! — Kristian den Sjettes kjæreste Sysselsættelse var
med de kirkelige Sager; sin Hovedopgave som Konge saa han i
Omsorgen for Undersaatternes aandelige Velfærd. Om Maaden,
hvorpaa han løste denne Opgave, vil man faa en Forestilling af,
hvad der allerede er anført. I Hensyn til Maaden, hvorpaa han
løste sin anden Opgave: at sørge for Undersaatternes timelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
