Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven 47.*$
reglementere og drage ind under Administrationens Opsyn alle,
ligetil de privateste Forholde. Neppe har nogen Regjering syndet
mere end den dansk-norske Enevoldsregjering ved al udstrække
denne sin saakaldte «landsfaderlige Omsorg» ud over alle
rimelige Grænser. «Cancelliet (o: det vigtigste af Regjeringskollegierne,
svarende omtrent til vort Kirke-, Justits- og Indredepartement)
er hele Statens Oberformynder,» heder det hos en dansk
Historiker fra Slutningen af det forrige Aarhundrede, «der stedse
behandler Kongens Undersaatter som umyndige og ikke alene
foreskriver dem, hvad de skal lære, hvorledes de skal leve, spise,
klæde sig, men endog hvad Navn de skal bære og hvor langt de
tør gaa eller rejse.» Det er neppe nogen Overdrivelse i denne
Skildring. Værst og mest nærgaaende var Regjereriet under
Kristian den Sjette, under hvem der oprettedes to nye Kollegier,
— et Generalkirkeinspektionskollegium, hvem Undersaatternes
Sjæls- og Salighedsanliggender blev underlagte, og et
General-Landøkonomi- og Kommercckollegium (allerede disse slæbende
lange Navne giver Indtryk af det bureaukratiske Pedanteri, der
sad tilrors), hvis Opgave det var at sørge for Undersaatternes
timelige Velfærd, og som sørgede derfor ved at oprette Fabrikker,
der ikke kunde bestaa uden Statstilskud, og ved at give
Privilegier og Monopoler, til Ødelæggelse for enhver sund og naturlig
Næringsdrift. Kristian den Sjette, hvis Flid var ligesaa stor, som
hans ’.Forstand var liden, synes at have indbildt sig, at hvad det
gjaldt om, det var at skrive og underskrive, jo flere Reskripter
og Forordninger, des bedre. Lovmageriet gik da ogsaa ind i de
utroligste Detailler. Det blev foreskrevet, hvor man skulde kjøbe
sine Klæder, hvorledes og hvoraf de skulde syes, enten af Fløiel,
Silke eller Damask, hvorledes de skulde broderes, — alt efter den
Plads, enhver indtog i Rangforordningen. I en Forordning for Island
forbødes det at skræmme Børn med den saakaldte Julesvend eller
Spøgelser, fremdeles blev det indskjærpet Presterne at advare
mod, at man «utilbørlig udspurte Fremmede om Nyheder»,
«hvorved mange Usandfærdigheder opdigtes og udblandes» m. v.
Dette Regjereri, dette i alle Forholde paa det ubehændigste og
utidigste indgribende Formjmdervæsen virkede naturligvis til at
lamme den private Foretagsomhed, det private Initiativ endog
der, hvor det lettest og naturligst gjør sig gjældende: paa
Næringsdriftens og de økonomiske Interessers Omraade.
Handelsmænd og Fabrikanter vænnedes til at haabe alt, ikke af sin egen
Driftighed, men af Regjeringens Omsorg eller Gunst. Hvad der
blev gjort, blev oftest slet gjort, fordi der overalt var lagt Baand
paa den frie Konkurrence og man stadig skulde hjælpes til at
faa sine Produkter afsatte ved kongelige Befalinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
