Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
Historiske og politiske Afhandlinger
Konger, et aandigt og legemligt forkrøblet Hængehoved, en
sansesløs Vellystning, en ligefrem Idiot. Det maatte virke til, at Sansen
for det virkelig ophøiede sløvedes, at Maalestokken for det
moralske Værd, den personlige Storhed blev formindsket og forvansket.
Det forholdt sig nu vistnok saa, at de oldenborgske
Enevolds-konger ofte mere i Navnet end i Virkeligheden styrede Staten,
at deres Regjeringsvirksomhed ofte indskrænkede sig til at
underskrive, hvad der blev dem forelagt af deres Ministre eller af
Stats-kollegierne. Derefter kunde man mene, at Styrelsens Karakter
og Retning ikke beroede saameget paa Kongen personlig som
paa hans Ministre. Imidlertid, — Kongerne valgte selv sine
Raad-givere og Redskaber. Og den gamle Regel sandedes nu her, at
Krage søger Mage, at Middelmaadigheden helst omgiver sig med
andre Middelmaadiglieder og søger at holde sig den overlegne
Dygtighed fra Livet. Paa meget faa Undtagelser nær var den
dansk-norske Stats Ministre i Enevoldsperioden lidet fremtrædende
Personligheder, blotte Rutinemennesker, uden noget frugtbart
eller vækkende Initiativ.
Det Statsmaskineri, der indrettedes umiddelbart efter
Suverænitetens Indførelse i 1660, og som, paa et Par kortvarige
Afbrydelser nær, vedblev at holde sig, saalænge Foreningen mellem
Norge og Danmark stod ved Magt, var et kollegialt, d. v. s. de
forskjellige Grene af den indre Styrelse var henlagt, ikke under
enkelte Mænd, men under Samlinger af flere, der i Forening
besluttede og i Forening bar Ansvaret. En saadan kollegial Styrelse
har sine gode Sider. Den er, ifølge sit sammensatte Væsen,
konservativ, langsom i Vendingen, baade uskikket og utilbøielig til
voldsom Optræden. Deraf fulgte, — hvad der ogsaa er det
bedste, som kan siges om den dansk-norske Enevoldsregjering, — at
Lov og Ret under den blev respekteret i langt høiere Grad, end
man skulde have ventet ifølge en Forfatning, der overdrog Ståt
og Folk til en enkelt Person som hans Eiendom, med hvilken
han kunde skalte og valte efter Behag. Paa den anden Side maa
en kollegial Styrelse, indrettet som den danske var, i høi Grad
savne Evnen til at sætte Liv i Folk og til at gjennemføre
vidt-gribende Reformer. Hvor alting afgjøres i Regjeringskontorerne,
og det ikke af en enkelt, men af liere i Forening med lige Ret
og lige Ansvar, der kommer det, som man har kaldt
bureaukratisk Aand, og som vi ogsaa nuomstunder ser adskilligt af, til sin
rette Udfoldelse. En Styrelse, der er besjælet af denne Aand, ser
i Regelen mere paa Formen end paa Tingen. Dens
Konservatisme udarter gjerne til det smaaligste Pedanteri. Den er ikke
despotisk voldsom, men til Gjengjæld saameget mere brydsom
ved sin Tilbøielighed til at give Forskrifter om alting, til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
