Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
Historiske og politiske Afhandlinger
bliver unyttige eller ligefrem skadelige, naar de ikke er tilbørlig
forberedede hos Folket, i den almene Opinion, og at et Folk ved
et langvarigt Tryk kan blive saa trælesindet, at det ligefrem
elsker sine Lænker. Hans reformerende Virksomhed fandt ingen
Tilslutning hos det store Publikum, medens den vakte Harme hos
de enkelte, hvis private Interesse berørtes deraf. Trykkefriheden
misbrugtes paa den mest vanærende Maade til at udbrede gemene
Bagvaskelser, som for en stor Del gik ud over Ministeren selv,
der havde givet den. Idet han indskrænkede Titel- og
Bangvæsenet, forgreb han sig paa det eneste, som Spidsborgerligheden
satte Pris paa udenfor det private Velvære. Han behandlede
Undersaatterne, som om det var voksne Mennesker, medens de
var vante til at behandles som Børn og følte Sorg eller Uvilje,
naar man tog Ranglerne fra dem.
Struensee’s Fald hidførtes, som kjendt, ved en helt igjennem
uhyggelig Hofkabale, hvis Hovedmænd enten var ubetydelige
eller ligefrem uværdige og foragtelige Personer. Alligevel hilsedes
denne Katastrofe med den mest uhørte, den skandaløseste Jubel
i alle Samfundskredse. Det seirende Koteris Hoveder
overdængedes med de væmmeligste Smigrerier, de faldne Offere med de
laveste Smædelser paa Vers og paa Prosa. I Spidsen for dem,
der beskjæmmede sig paa denne Maade, møder vi Navne som
Suhm, Langebek, Tgge Rothe, — Mænd, der i denne Tid gjaldt
som Danmarks ypperste Videnskabsdj’rkere og Tænkere. Suhm
udgav sit saakaldte «Brev til Kongen», hvori han opfordrede til
skaanselløs Straf over de ulykkelige Fanger, Greverne Struensee
og Brandt, og nedlod sig til Smigreriets dybeste Dyb ligeoverfor
de seirende Magthavere i slige Ord som disse: «Hvo ærer og
ophøjer ej den farlige, men ærefulde Nat (o: Natten, da Struensee
blev fængslet), som sønderbrød vore Lænker, som gjorde os igjen
til et Folk. Herlige Nat! tilkommende Homerer og Virgiler skulle
besynge dig. Saalænge danske og norske Helte er til, skal
Juliane’s og Friedrichs Bos (o: Enkedronning Juliane og hendes
Søn Arveprinsen, i Navnet det seirende Hofkoteris Hoveder)
vedblive, men ej forøges, thi det er umueligt. Verden vil altsaa før
blive til intet, end deres Ære forgaa.» — Denne Blanding af feig
Forfølgelsesaand og krybende Underdanighed vakte ikke blot
ingen Forargelse, den blev endog almindelig beundret. «Brevet
til Kongen» oversattes paa Tysk under Titel: «Seltenes Denkmal
patriotischer Freymüthigkeit und grossmüthiger Königlicher
Wahrheitsliebe» (d. e. Sjeldent Vidnesbyrd om patriotisk
Frimodighed og ædel kongelig Sandhedskjærlighed). Det seirende
Hof-koteri anordnede en kirkelig Takkefest, hvorved Gud skulde faa
Del i Æren for, at et uhæderligt Foretagende havde lykkets saa vel;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
