Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
47.*$
Presterne lod sig, som desværre saa ofte, bruge i Politikens
Tjeneste (Struensee havde ikke vist sig som Presteven; en af hans
Fortjenester var at sløife nogle af de mange overflødige og
urimelige Helligdage), og udslyngede fra Prækestolene de løgnagtigste
Beskyldninger mod den faldne Minister, saasom at han havde
villet lade Kongen myrde, uagtet det maatte være indlysende for
enhver, at intet kunde være hans Tanke fjernere, da jo hans
Magt alene beroede paa Kongens Liv. Det gjordes til en
Maje-stætsforbrydelse, at Struensee havde tilranet sig en Magt, der
alene tilkom den suveræne Konge personlig, uagtet det var vel
kjendt, at Kongen var ude af Stand til at udøve nogensomhelst
Art af Magt, og uagtet Struensee forsaavidt kun havde gjort, hvad
Ministrene baade før og efter ham gjorde og var nødte til at gjøre.
Kristian den Syvende, hvem man ofte saa i sit Vanvid knuse
Vin-duesruderne paa Slottet og kaste Møbler ud paa Gaden eller i
Slotsgaarden agere Hest for den Negergut, der var givet ham til
dagligt Selskab, tiltales af Langebek i hans «Trende Skaldedigte»
(det af Wessel saakaldte «Juleaftenssludder», — vi vil haabe, til
Ære for vor Landsmand, at han dermed har villet betegne ikke
blot dette Produkts æsthetiske, men ogsaa dets moralske
Ynkelighed) i følgende Udtryk:
«Sid, Christian! fast, sid ene paa din Throne!
En Suveræn som I)u, en jordisk Gud i Norden!»
Og saa kommer da, — som en værdig Slutningsakt til dette Drama,
hvori Rollerne var fordelte mellem Feighed, Dumhed, krybende
Underdanighed, snigende Intrigantvæsen, — Dødsdommen over
Struensee og Brandt og dens Eksekution. Denne Dødsdom, —
en uudslettelig Skamplet i den danske Historie (og i den norske
med, forsaavidt begge Folk politisk udgjorde et Hele), — bygget
paa de tyndeste, mest selvmodsigende Præmisser, de
øiensynlig-ste Forvrængninger og Tilsnigelser, ved hvilke Kongens Person
vekselvis fornedres, blotstilles og ophøies, — er alligevel
undertegnet af Mænd som Kofod-Ancher, Stampe, Luxdorph, Carstens,
— d. v. s. Landets mest ansete Mænd, der nød en udelt Agtelse,
ikke blot for sin Duelighed, men ogsaa for sin Karakters Renhed
og Uafhængighed. En tyskfødt Statsmand, der længe havde været
i den danske Stats Tjeneste, og som ikke var nogen Ven af
Struensee, Grev Lynar, siger om Dommen over ham: «I hele mit
Liv har jeg aldrig seet noget jammerligere Aktstykke; man skulde
tro, at de Danskes Hjerner havde forvandlet sig til lutter Grød.»
Det er umuligt at gjennemgaa Skildringerne af disse
Begivenheder, uden at faa et dybt Indtryk af, hvorledes Enevælden havde
nedværdiget det danske Folk, og hvorledes der var vendt op og
ned paa al offentlig Moral ved den «ovenfra» udgaaede Styrelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
