Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
f>27
deres Myndighed, eftersom den norske Almue bestod af personlig
frie Mænd, hvis Misnøie Regjeringen frygtede, og hvis Klagemaal
den i Regelen fandt det raadeligst at afhjælpe, medens Massen af
Folket i Danmark var saa underkuet og saa ganske overladt i
Herregaardseiernes Vold, at Embedsmændene, naar de kun stod
sig godt med disse, uden synderlig Fare kunde tillade sig de
groveste Misbrug af sin Myndighed. — Ved disse Forholde
oparbeide-des hos det norske Bureaukrati en Aand, der var bedre end
Aanden hos det danske og i visse Maader meget bedre, end man
skulde have ventet at finde den hos et enevældigt Kongedømmes
Tjenerskab.
Regjeringen havde, under sit Stræv med at ophjælpe Handel
og Industri ved Privilegier, Monopoler, Statstilskud, væsentlig
Danmark og først og fremst Kjøbenhavn for Øie. Paa Norge blev
der saagodtsom aldrig tænkt. Men hvis den danske
Forretningsverden fremfor den norske nød godt af den kongelige Kasses
Gavmildhed, rammedes den til Gjengjæld fremfor den norske af
Beskyttelsessystemets skadelige Følger, og disse opveiede langt
Fordelene. Borgerstanden i Danmark vænnedes til at stole paa sine
høieste og allerhøieste Patroner, medens den norske Borgerstand
vænnedes til at stole paa sig selv, og det var i det forrige
Aarhundrede en erkjendt og af mange Iagttagere fremhævet
Kjendsgjerning, at de norske Kjøbmænd i Regelen udmerkede sig fremfor
sine danske Standsfeller ved en Driftighed og en Uafhængighed
i Tænkemaade, der ganske vist havde adskillig mer Værd end de
Privilegier og Pengetilskud, som det kunde lykkes danske
Handelskompagnier eller Fabrikeiere at opnaa ved at gaa de høie
Herrer i Styrelsen under Øine.
Danmark var det Land, hvor begge Rigers fælles Konge
stadig opholdt sig. Dette var i Samtidens Øine vistnok en uhyre
Fordel; det var fornemmelig dette, der stemplede Danmark som
Hovedrige, Norge som Biland. Til Gjengjæld maatte det danske
Samfund i langt høiere Grad end det norske lide under de fra
Hoffet udgaaende moralsk fornedrende og besmittende
Indflydelser. Dyrkelsen af Kongens Person, Respekten for Rangens og
Titlernes rent udvortes Fortrin var vistnok eller blev paa en
Maade fælles for begge Folk. Men det følger af sig selv, at disse
Virkninger af Enevoldssystemet maatte ytre sig saameget svagere,
jo større Afstanden var fra Systemets Akse og Midtpunkt.
Underdanigheden kunde ikke i den Grad gaa over til en anden Natur
der, hvor man bare en og anden Gang havde Leilighed til at
krybe, som der, hvor man daglig kunde opøve sig i at agere
Lakei. Norge blev forsømt i Hensyn paa Titler og Ordener som i
andre Henseender, og derover skal vi ikke nu klage. Man fik her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
