Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö492
Historiske og politiske Afliandlinger
vidtstrakte Land og dets gamle Historie i Ryggen, vilde være
noget mere end Sjællænderne og Fynboerne; de krævede en
Forrang blandt den danske Stats Indbyggere; men at være noget for
sig selv i mere end en naturlig Forstand, at være det politisk og
nationalt, det faldt dem ikke ind, eller derom havde de ingen klar,
bestemt Tanke.
Hvad det gjaldt om, for at det skulde komme dertil, — hvad
det gjaldt om, for at Nordmændene atter kunde blive et Folk i
Ordets fulde Bemerkelse, at de kunde blive besjælede af en
virksom, bevidst Selvstændighedstrang, — det var, at de to Samfund,
hvori Folket kulturhistorisk var delt, nærmede sig til hinanden,
at de Nordmænd, der tilhørte Embedsmands- og Borgerklassen,
flyttede i aandig Forstand mere og mere hjemover, at de Baand,
der knyttede dem til Danmark, løsnedes, medens omvendt de,
der knyttede dem til det norske Bondesamfund, blev fastere og
drog sterkere. Det var en saadan Tilnærmelse, der foregik i
Løbet af det attende Aarhundrede, og det var fra den, at den
ny-vakte Nationalaand hos Nordmændene, der allerede i
Aarhundredets sidste Decennier gav sig saamange umiskjendelige Udtryk,
og som gjennem vekslende ydre Tilskikkelser førte Folket frem
til Selvstændighedsverket i 1814, gik ud og hentede Næring.
Enevoldsregjeringens Politik var, som nævnt, rettet paa at
sammensmelte begge Folk saa meget som muligt. Systemet,
hvorefter begge Riger styredes, var det samme; men dette System lod
sig ikke gjennemføre paa samme Maade eller i samme Grad i
Norge som i Danmark, og derfor blev ogsaa dets Virkninger
forskjellige. De norske Embedsmænd indtog saaledes i flere
Henseender en friere, værdigere Stilling end deres danske Kolleger.
Af disse blev mange, ifølge den saakaldte Birke- og Kaldsret,
ansatte af de adelige Herregaardseiere og var derfor et Slags private
Tjenere, — et Forhold, der var og blev saagodtsom ukjendt i Norge.
De norske Embedsmænd var, saagodtsom uden Undtagelse, helt
offentlige Funktionærer, — Statens eller, som man dengang
udtrykte sig, Kongens Tjenere. Endog som saadanne var de mindre
afhængige end Embedsstanden i Danmark, hvad enten denne
stod i det private Tjenerforhold til Herregaardseierne eller ikke.
Norges Fjernhed, Regjeringens Mangel paa Kjendskab til norske
Forholde hindrede den fra at agere i samme Grad Formynder
for sine norske Undersaatter som for de danske.
Embedsmændene i Norge fik ofte Leilighed til at afgjøre paa egen Haand,
hvor de danske alene udførte, hvad der blev dem paalagt. De var
ikke i samme Grad som disse bundne til at spørge efter, hvad
man ønskede eller vilde paa høiere Steder; til Gjengjæld maatte
de tage et ganske andet Hensyn til dem, der var stillede under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
