Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
f>27
sidste eller lærte mere og mere at føie sig som noget fra den
adskilt og selvstændigt. Til Gjengjæld blev den draget saameget
nærmere hen mod det norske Bondesamfund, hvor Grundvolden
for Norges nationale Fremtid laa, endnu fordetmeste ukjendt og
uforstaaet. Den Respekt, der stod af dette norske Bondesamfund,
voksede nemlig paa samme Tid som den Respekt, der stod af
det danske Samfund, tog af. — Vi har før omtalt, hvor lidet
agtede de norske Bønder var i Reformationsaarhundredet, og
hvorledes de navnlig i militær Henseende, trods sin Djærvhed og
Stridbarhed, spillede en temmelig maadelig Rolle. Dette blev i
den følgende Tid snart anderledes og bedre. Under Kristian
den Fjerde oprettedes en særskilt norsk Hær, der dannedes ved
Udskrivning blandt Bønderne. Det var kun en Milits; men i
Hensyn paa Væbning og Øvelse stod den dog langt over de fordums
Mandhusinger, og det varede nu ikke længe, inden Norge og
Danmark paa en Maade byttede Rolle i Hensyn paa krigersk Ry og
Evne. Hvad der havde gjort Danmark i Unions- og
Reformationstiden saa overlegent ogsaa i militær Henseende over Norge, var
dets talrige Adel med dens Følge af velvæbnede, veldisciplinerede
Krigere. I det syttende Aarhundrede døde denne Adel ud eller
blev økonomisk ruineret, og nu sad Danmark igjen med en
Bondestand, der altfor længe og altfor meget havde været kuet
under Adelsaaget til at kunne afgive gode Soldater. Ogsaa i
Danmark blev der oprettet en Milits, omtrent samtidig med den
norske, og indrettet paa samme Maade; men denne svarede saa
maadelig til sin Hensigt, at den tilsidst rent blev ophævet og erstattet
ved hvervede Tropper, der fordetmeste kom fra Tyskland. Den
norske Milits viste sig derimod fuldt istand til at løse sin Opgave:
at forsvare Landet; de norske Bønders krigerske Fortrin,— først
og fremst en Virkning af deres op gjennem Tiderne hævdede
ubrudte personlige Uafhængighed, — traadte stadig bedre frem
og blev stadig bedre paaskjønnet. Det blev efterhaanden
sedvan-ligt, at Kjernen af den i Danmark staaende hvervede Hær, —
Livgarderne til Hest og til Fods, — rekruteredes fra Norge. I
Krigstilfælde hændte det ofte, at norske Soldater i mængdevis
droges ned til Danmark for at deltage i dette Lands Forsvar.
Den norske Nationalmilits blev, for at kunne opfylde de Krav,
der stilledes til den: at forsvare ikke blot Norge, men Danmark,
stadig forøget og voksede tilsidst udover ethvert rimeligt
Hensyn til Befolkningens Størrelse. Denne overdrevne militære
Udskrivning var en økonomisk trykkende Byrde for Landet, endnu
mere trykkende end de høie Skatter og de høie Toldsatser. Men,
naar man ser hen til den Anseelse, som Norge herved vandt, den
Selvfølelse, som herved maatte vækkes hos Nordmændene lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
