Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö197
Historiske og politiske Afliandlinger
overfor de Danske, og erindrer, hvilken Betydning dette har havt
for Landets senere Historie, vil man vistnok være enig om at
indrømme, at Betalingen endda ikke var for høi. — I Krigen mod
Sverige 1643—45, den i Norge saakaldte Hannibalsfeide, og endnu
mere i Krigen 1657—60, ved Haldens Forsvar og Throndhjems
Tilbageerobring fra de Svenske, da et frivilligt Korps af
Gudbrandsdøler sluttede sig til den norske, mod Throndhjem
rykkende Hær, og gjorde god Tjeneste, begyndte Nordmændene at
gjenvinde det Ry for krigersk Dygtighed, som de havde havt i
Sagatiden, men som var gaaet tabt i Unionsperioden. Under den
saakaldte skaanske Krig 1675—78 gik det de danske Hære
fordetmeste uheldigt, medens den norske fægtede med en næsten
uafbrudt Fremgang. Men allerstørst Ry vandt de norske Bønder
ved de Opofrelser og den Udholdenhed, hvormed de vergede sit
Land mod Karl den Tolvte. Da denne Konge i 1716 gjorde sit
første Indfald i Norge, var næsten Halvdelen af de norske
regulære Tropper (d. v. s. den norske Milits) i Danmark; der fandtes
ingen Magaziner, ingen Krigskasse, alle rede Penge var bragte
ned til Danmark; Soldaterne led Hunger og Frost, men sloges
alligevel med den største Tapperhed. Der samlede sig
mangesteds blandt Bønderne Skarer af Frivillige, som gjorde Tjeneste
paa egen Kostning og med egen Udrustning. «Da den
kommanderende General,» fortæller Pontoppidan i sin Norges naturlige
Historie, efter Generalens egen Beretning, «ved
Grænsefæstningernes Besættelse merkelig havde svækket det Korps, med hvilket
han havde sat sig ned ved en Fjord, for at oppebie den
forventede Transport fra Danmark, komme gamle graahærede Bønder
til ham og offererede (tilbød) sig med egen Udrustning til
Kongens Tjeneste. Særdeles kom en Dag en Trop af 300 saadanne
Volontaires (Frivillige) fra Thelemarken, Folk fulde af Mod og
Lyst, bærende hver 3 Ugers Kost i deres Randsel og derhos en
riflet Bøsse, sigende: «God Dag, Far, vi hører du har faaet
fremmede Gjester, som du vil skilles ved. Har du Lyst til at bruge
os, da sig, hvad vi skulle gjøre, saa skal du se, vi er Mænd».
Disse Bønder var det, som bleve kommanderede af Capitaine
Coucheron i den Action (Fægtning) paa Krogskoven, hvor de
Svenske, som vilde trænge igjennem, bleve ganske repousserede (slagne
tilbage) med 200 Mands Tab.»
Denne og andre lignende Beretninger om Nordmændenes i
Krigen i 1716—20 udviste Tapperhed og Troskab var længe efter
paa alles Mund i Danmark saavel som i Norge. Man omfattede
i Danmark paa hin Tid den norske Nationalmilits med langt
større Interesse end den saakaldte danske Hær. Denne var ogsaa
kun dansk i Navnet; den kommanderedes paa Tvsk, og baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
