Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
f>27
det almindelige Omdømme, det var ikke blot deres Krigerhæder,
men endnu meget mere den store demokratiske Aandsbevægelse,
ifølge hvilken den sidste Halvdel af det 18de Aarhundrede er
bleven kaldt (og medrette kaldt) Oplysningens Tidsalder.
Kongedømme, Adel, Presteskab havde i Europas store Kulturlande mere
og mere vist sig uskikkede til at være, hvad de engang var,
Folkenes Førere paa Fremskridtets Vei. Til deres store Rettigheder
havde engang svaret ligesaa store Pligter, men Pligterne var mere
og mere blevne forsømte, og i samme Mon var ogsaa Evnen til
at opfylde dem forkommet. Standsulighed, Privilegier, kongelige
Prærogativer, som engang havde havt sin Berettigelse, fordi de
tjente til at fremme Løsningen af visse Samfundsopgaver, maatte
nu mere og mere synes en skrigende Uret, en meningsløs Tvang,
en Skam for Samfundet, efterat disse Opgaver forlængst var løste
og nye blevne «stillede, og fremkaldte derfor mod sig en
almindelig Storm, — først inden Literaturen, siden i Handlingens Verden.
Digtere og Filosofer fremhævede alt det raadne og visne i de
herskende Samfundslag og pegte paa Folket, — det store Lastdyr,
der hidtil kun havde baaret Historiens Byrder, uden at faa Del i
dens Liv og Lys, — som det, hvorfra Fornyelsen skulde komme,
— den sande Suveræn, hvis Tillid Magthaverne havde misbrugt.
Man begyndte at sværme for Frihed og Lighed; at vende tilbage
til Naturen blev Løsenet; Naturtilstanden med dens formentlige
ubundne personlige Selvstændighedsaand blev opstillet som et
Ideal ligeoverfor en ensidig udviklet Kulturs megen Tvang og
Trældom og mange forstenede Former.
Denne Aandsbevægelse udbredte sig ogsaa til de skandinaviske
Lande og greb ogsaa her Sindene med en uimodstaaelig Magt.
Og, som naturligt, ytrede den sig i Danmark som bitter Sorg og
Harme hos alle oplyste, fædrelandsksindede Mænd over den
danske Bondestands forkuede, næsten retløse Tilstand, medens
den i Norge ytrede sig som Glæde og Stolthed over den norske
Bondes urgamle Frihed og Selveiendom. Nordmanden kunde
tro at finde de Idealer, for hvilke det store Europa sværmede,
virkeliggjorte i sit eget Land. Her levede en talrig Klasse af
Bønder med adelig Frihed, men uden Adelens for det øvrige
Samfund krænkende og nedværdigende Forrettigheder. Her, hos
dette Bondesamfund, trivedes de Dyder, som man tillagde
Naturtilstanden, men som Adelstyranniet, Hoffernes og de store Byers
Fordærvelse havde traadt under Fødder i de fleste øvrige
europæiske Lande: Djærvhed og Aabenhed uden Standsovermod,
Enkelhed i Seder, en ubøiet personlig Friheds- og
Selvstændighedsaand sammen med Ærbødighed for Lov og Ret. Og her
troede man ikke blot at finde en Virkeliggjørelse af Europas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
