Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö498
Historiske og politiske Afliandlinger
Schouffuen oc falde hannem an med et Handverge oc legger
hannom der–-oc schulle vell femtan udlendische oc vell-
forsøgte Mend i den Handell med Spidtz oc Hellebarder gaae fra
hannem med Schamme.» Ellers udtrykker han sig om dem paa
en Maade, der snarere tyder paa Uvilje end Sympathi.
Thele-markingerne kalder han «onde, ugudelige, haarde, vilde og
oprøriske Folk over alle dem, som her i Landet bo». Og paa et
andet Sted, hvor han afhandler Spørgsmaalet om, hvorfra det
norske Folk har sin Oprindelse, slutter han saaledes: «Men
hvorledes om alt dette er, da have dette Lands Indbyggere deres
første Orsprung oc Affkomst aff et hart Fole, effterdi de
hafue altid været et hart motvilligt, ulydigt, selffraadigt oc
ofuer-daadigt, uroligt, oprørisk oc blodgierigt Folck, som jeg icke
kand benecte, at de endnu ere, synderlig paa de Steder oc
Orter, som de endnu holde deres gamle Seder oc Skick ved
Mact, det er til Fields langt op fra Siøkanten, der boer endnu
ont oc vildt Folck.» Absalon Pederssøns Klager over «Norges
Alderdom» gaar nærmest ud over Bønderne, som nu ikke længer
vil verge sit eget Land, medens deres Forfædre drog ud paa
Krigstog til fremmede Lande. — Gaar vi saa langt som til sidste
Halvdel af det syttende og Begyndelsen af det attende
Aarhundrede, møder vi allerede baade hos danske og norske Forfattere
Udtalelser, der er holdte i en anden Toneart. Amt Berntsen, der
i sit Verk «Danmarks og Norges fructbare Herlighed» (udkom
1656) overhovedet lægger an paa at skildre alting inden den
dansknorske Ståt i et rosenfarvet Lys, overensstemmende med Verkets
Titel, bliver dog i en sær Grad veltalende, naar han kommer til
at tale om de norske Bønder, hvem han ikke blot kalder et
«be-hertzigt (modigt), mandigt og dristigt Folk», men tillægger en
Mangfoldighed af andre Dyder, saasom Troskab, Lydighed,
Hæn-dighed, Skarpsindighed o. s. v. Holberg siger om Odelsbønderne
i Norge, at de er «Adelsmænd en mignature» (o: i mindre
Maalestok). Pontoppidan —, en dansk Mand, der, som kjendt, i længere
Tid var Biskop i Bergen, — fremhæver i sterke Udtryk den
norske Bondealmues «Fortrin fremfor sine Lige i de fleste andre
Lande«, navnlig dens «Livlighed, Ærekjærhed og Selvfølelse))
(in-genia vivida, fervida et ad altiora erecta), hvilket han tilskriver
«næst Luften, Sindets behagelige Smag og Følelse af sin Frihed
fra Hoveri og al saadan Tvang til fremmed Tjeneste».
Men det er dog fornemmelig efter Midten af det attende
Aarhundrede, at Respekten for de norske Bønder hos deres
Landsmænd af Borger- og Embedsmandsklassen (og for en Del ogsaa disses
danske Standsfæller) voksede til en Slags Enthusiasme, og hvad
der nu virkede til at give de norske Bønder en saa høi Rang i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
