Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö205 Historiske og politiske Afliandlinger
Men han havde tillige maattet forestille sig, at dette Brud endnu
laa ude i en fjern Fremtid, og at den danske Regjering vilde have
det i sin Magt, ved en forsigtig Imødekommen af de fra norsk
Side fremsatte Krav, at endnu længe forhindre Bruddet og
fastholde Nordmændene i den gamle Forbindelse. Han vilde have
seet, hvorledes den norske Nationalaand, om den end nu var
bleven vaagen, dog ikke havde lært rigtig at bruge Øinene sine,
hvorledes den var uklar, usikker over sit Maal, endnu usikrere
over de Veie, der førte til Maalet, — hvorledes der selv hos de
klareste, mest fremadskredne, mest enthusiastiske Aander raadede
modstridende Følelser, hvoraf somme holdt tilbage, andre drev
fremad paa den Vei, som nu var Folket forelagt, — hvorledes
de var uvante med saadanne Opgaver, der vilde blive at løse,
naar det gjaldt at trænge frem paa denne Vei, — hvorledes der,
kort at sige, var Kræfter satte i Bevægelse, men endnu ikke
samlede, endnu halvveis bundne, Tendenser, der pegede mod
en national og politisk Frigjørelse, men endnu famlende og uden
indbyrdes Sammenhæng.
Hjemme, i selve Norge, vilde han have fundet lidet andet end
gode Raastotfer til en Nation, — lidet af det, der af saadanne
Raastof-fer skaber en voksende, frugtfrembringende Organisme. Det norske
Bondesamfund, som var blevet Kilden, hvorfra den nyvakte
nationale Bevægelse hentede sin Næring, stod endnu selv helt
udenfor denne Bevægelse; afsluttet i sig selv, levede det tilfreds med
sin gamle Frihed og Ret, uberørt af Tidens politiske og nationale
Idéer. I Byerne raadede fordetmeste Handelsaanden. Man talte
i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede om et Slags
Kristiania-Opposition. Ministeren Guldberg bad, som kjendt, Suhm, der i
sin Danmarks og Norges Historie havde hentydet til Norges
stivmoderlige Behandling, «ikke at skrive for de foragtelige Kristianiæ
Ræsonneurs», Kristiania, Sæde for Norges Statholder eller
Vice-statholder og for dets Overhofret, hvis Riskop var som et Slags
Primas (øverste Hoved) for den norske Geistlighed, havde, trods
sin ringe Størrelse (i Slutningen af forrige Aarhundrede endnu
knapt 10 000 Indbyggere), Prætensioner paa at være et Slags
Hovedstad; her gjorde sig derfor gjældende en uvillig Stemning
ligeoverfor Rigernes virkelige Hovedstad Kjøbenhavn, og det
saameget mere som Kristiania blev fornærmet i sine
Handels-interesser ved de Kjøbenhavn tilstaaede overdrevent store
Privilegier eller Monopoler. Det er bekjendt, at den svenske Konge
Gustav den Tredie, under Forfølgelsen af sin Plan at vinde Norge,
henvendte sin Opmerksomhed paa disse Kristiania-Ræsonnører,
og at der mellem ham og enkelte af Byens store Grosserere (med
Bernt Anker i Spidsen) og enkelte Embedsmænd, hos hvem der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
