Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven f>27
visning rodfæster sig, at hos det norske Bondesamfund, saadan
som det fremdeles stod der med sin Aand og sine Retsforhold
ubrudt stammende fra Oldtiden, hvilede Landets Fremtid, at her
var Folkets Kjerne, det rette norske Folk, at her fandtes
Betingelserne for et Nationalliv frit og sterkt som Oldtidens havde
været, — denne Bondeforgudelse, som man har kaldt den, der, —
med sin rette fremadilende Strøm og sine Bagevjer (enhver Strøm
har saadanne), — kan siges at have været Sjælen i vor politiske
Historie ligefra da og indtil denne Dag.
Tænker vi os, at en skarpsynet Iagttager havde levet sammen
med den Slegt, som var det norske og det danske Samfunds le
dende, handlende, tænkende Mænd fra 1770 til 1800, og havde
vundet det mest udbredte, mest indtrængende Kjendskab til
deres Tanker, Ønsker, Stemninger, — saa vilde han, mener jeg,
være kommen til følgende Resultat i Hensyn paa Norges
Fremtidsudsigter.
Han vilde have erkjendt, at en Amalgamationspolitik for
Norges og Danmarks Vedkommende, om den nogensinde havde
været praktisk, nu ugjenkaldelig havde ophørt at være det, nu
ugjenkaldelig havde tabt enhver Mening, ethvert rimeligt Maal.
Han vilde have skjønnet, at den Guldbergske Fordring: «Ingen
Nordmand er til, alle ere vi Borgere af den danske Ståt,» den
Tyge Rothe’ske, at Danske, Norske og Holstenere skulde blive ét
Folk ved at betragte sig tilsammen som «christianske» eller
«fredrikske», var afmægtige Protester mod en Udvikling, der ikke
lod sig stanse, endsige afbryde, saalidt som man, for at bruge
Nikolai Wergelands Udtryk netop om denne Politik, kunde bringe
Elvene til at rende fra Kattegat opover de norske Fjelde. Han
vilde have skjønnet, at Adskillelsen mellem Norsk og Dansk
stadig blev dybere, — at Norges Embedsmands- og Borgerklassej
dets akademiske Ungdom, der ved sit Sprog og sine Minder skulde
danne Forbindelsesledet mellem Norge og Danmark, stadig
fjernede sig mere fra Danmark, medens den nærmede sig til Norge,
d. v. s. til det norske Bondesamfund, og at der i denne Fjernelse
paa den ene Side, Tilnærmelse paa den anden var noget bevidst,
noget villet, hvorved Bevægelsen flk en endnu mere alvorlig, for
Forbindelsen mellem Folkene faretruende Karakter. Han vilde
have skjønnet, at. Norges Krav paa større Selvstændighed, flere
særskilte Institutioner, nu var opstillet saaledes, at de ikke mere
kunde bringes til at forstumme, at de tvertom vilde blive sterkere
og mere vidtgaaende, — og alt dette engang i Tiden ubønhørlig
maatte ende med et Brud, en Opløsning under en eller anden
Form af den dansk-norske Helstat og Dannelsen af en særskilt
norsk Ståt, der i et og alt gik sine fra Danmark skilte Veie. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
