Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö207 Historiske og politiske Afliandlinger
Hvad der tyste hjemme i Norge, var oftest kun et Gjenskin af
Ilden paa dette Arnested, eller en og anden Brand, kastet ud af
den for at havne paa et afsidesliggende Sted i det vidtstrakte
Land, hvor den da oftest snart sluknede. Den skarpsynede
Iagttager, som vi tænker os, vilde have erkjendt, at Ilden paa dette
Arnested brændte med en ren og klar Lue, men tillige, at den
endnu kun havde saare lidt af en revolutionær Flammes Glød og
fortærende Magt.
Talleyrand, den berømte franske Revolutionsmand og Minister,
pleiede at sige, at den, som ikke havde oplevet Tiden nærmest
forud for den franske Revolution, ikke vidste, hvad det er at
leve; man blev ikke gammel dengang, man bevarede Ungdommen
i Sindet lige til det sidste. Det var den freidige Enthusiasmes,
de store Haabs, de ubrudte Illusioners Tidsalder. Revolutionens
Rystelser havde endnu ikke vakt de voldsomme Lidenskaber eller
bragt de Skuffelser, der kastede en saa mørk Skygge over de
følgende Slegter. Selskabslivet fik ved de nye Idéer, der var
satte i Omløb, mere Indhold, mere Sving; man diskuterede, man
morede sig, medens man ventede paa det filosofiske
Tusindaars-rige, — Fornuftens, Dydens Herredømme blandt Menneskene. —
Revægelsen gjennemløb de samme Faser (Trin i Udviklingen) i
de nordiske Lande, kun at hver Fase her indtraadte saameget
senere og holdt saameget længere ved. Tiden fra 1770 til omkring
1800 var inden det dansk-norske Samfund, det vil da sige
væsentlig Kjøbenhavn, Klubbernes, de lystige Visers, det glade
enthu-siastiske Ungdomslivs Tidsrum. I dette Klubliv tog, som
Hvermand ved, Nordmændene en fremragende Del; deres Klub, det
Norske Selskab, blev den mest ansete, den ubetinget mest
indflydelsesrige og toneangivende blandt de mange Klubber, der var
ligesaamange Rrændpunkter for Aandslivet i Kjøbenhavn. Hvad
der gav den denne Rang, var ikke blot den freidigere, mere
utvungne Lystighed, som man dengang var enig om at tillægge
Nordmændene fremfor de Danske (vistnok med større Ret, end
naar nuomstunder danske Forfattere, der undertiden eftersnakkes
her i Norge, skildrer Nordmændenes Nationalkarakter som i en
sær Grad tung, mørk, alvorlig), men fremfor alt den
enthusiasti-ske Fædrelandskærlighed, der besjælede disse lystige unge
Mennesker og udbredte et Skjær af høi Idealitet over deres
Drikkegilder, og hvortil de Danske ikke i denne Tid kunde opdrive
noget Sidestykke. Den danske Rahbek, der var bleven Medlem
af det Norske Selskab paa en Tid, da det allerede var i
Tilbagegang, omtaler alligevel Minderne fra det med sand Henrykkelse.
«Hvilken var da den Aand,» siger han, «som var over dette Selskab?
Først og fremst Nordmandsaanden, — enthusiastisk for det fjerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
