Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö512
Historiske og politiske Afliandlinger
den sidstes. Saadan havde igrunden allerede Forholdet været
i Sagatiden, og Nordmanden kunde saameget mindre føie sig
ydmyget eller krænket i sin Frihed ved at staa under det
suveræne Arvekongedømme, som dette Kongedømme og denne Frihed
gjensidig betingede hinanden og begge gik op til Folkets nationale
Storhedsperiode.
Dette er den Opfatning, der udtales i Nordal Bruns
Forsvarsskrift for Odelsretten (1788), der slutter med følgende Ord: «Herlig
er den Tanke: denne Gaard er min, den mægtigere skal ikke
fordrive mig derfra, ingen skal ustraffet røve mig en Fods bred Jord
eller et Træ af min Skov, saalænge dette alt er min Ejendom.
Men endnu herligere er denne Tanke: denne Gaard er min, og
den skal tilhøre min Æt, saalænge der er en Green af min Stamme.
Derfor dyrker jeg Ageren, om den ikke strax belønner min Sved;
derfor oprejser jeg de evige Steengjerder, skjønt jeg lettere kunde
sammenllikke dem af Smaakrat; derfor freder jeg Skovene, skjønt
jeg kunde gjøre dem i Penge; derfor siger jeg med den norske
Digter Bull:
«Og du, min vakkre Birk! fortæl min Sønnesøn,
Jeg sparte dig, at han og skulde se dig skjøn.»
Kunde derfor Landsfaderen, som hjemler enhver sin Ret, — om
mueligt forebygge, — hvis ikke, omhyggeligen opdage og
haarde-ligen straffe alle de skamløse Rænker, som anvendes mod
Odels-ret! Maatte Vejen blive let og tryg for den Odelsbaarne til hans
fædrene Gaard! Maatte Retfærdigheds Regler vorde saa bestemte
og deres Udøvelse saa kraftig, at denne og al anden Ret neppe
kunde angribes, men aldrig omstyrtes! Dette skulde være mit
Ønske, og dette Ønske en Nordmand værdigt, især en Nordmand,
som lever under Dansk Regjering, hvis hele væsentlige
Grund-Constitution for det meste er det selvsamme som Norges
Odels-ret. Om en uberettiget Sidelinje eller en mægtig Erobrer, som
Gud forbyde!, opsteg paa Dansk Throne, og jeg fandt Rigets
retmæssige Arving: jeg vilde vise ham frem i min Kreds, jeg vilde
i Norge, hvor Odelsret havde dannet Tænkemaaden, ægge menige
Mand til Oprør mod den Usurpateur, som havde fortrængt vor
Odelsbaarne Herre.
Landsmænd! vilde jeg sige, I, det gamle Norges Odeismænd!
Hædersmænd alle tilhobe! Frihed elske I. Ret gjorde I, og I
have Mod til at forsvare den, og Kraft som Eders Fædre. Den,
som sidder paa uretmæssig Throne, bør ikke herske uden over
Slaver. Den, der trænger ind i Kongers Odelsret, vil snart
fortrænge Bønder fra deres. Bort med ham, om I elske Eders
Fødeland, Eders Herligheder i Landet, Eders Frihed og Odel. Bort
med ham, om I ville bevare dyrkede Agre og Nordmænds Ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
