Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö518
Historiske og politiske Afliandlinger
1814, da Konventionen til Moss var afsluttet, og faa Dage før
Kristian Fredrik endelig nedlagde sin Krone og indskibede sig til
Danmark, vilde Nordal Brun ikke slippe det Haab, der havde sat
den Gamle i slig Fyr og Flamme: — Haabet om, at Norges Ære
og Frihed skulde atter kunne forenes med den arveundersaatlige
Troskab mod Oldenborgernes Kongeæt. Han skrev til Pavcls,
dengang Slotsprest og Hofprædikant hos Kristian Fredrik: «Jeg
blev vred paa Dem for et Ord. De husker det nok, naar jeg
saaledes ytrer min Vrede: Hr. Pavels, gak flux til Kongen, tag Mod
med Dem, tag Ord med Dem! De er hans Konfessionarius
(Skriftefader) — nu fac officium (gjør din Pligt!) Sig ham: Du har
gjort Ed; den bør du holde, om det saa skulde koste Livet.
Pavels! forlad ikke Kongen nu. Nu gjælder det; nu behøver han
den Kraft, som er af Gud, og Du, Pavels, vær den Conductor,
hvorigjennem det elektriske Stød ledes til det ædleste Kongehjerte.
Sig til de visne Adjutanter, til Lægerne: Af Vejen, hindrer mig
ikke, jeg har et arcanum (hemmeligt Lægemiddel) til at helbrede
den Syge: jeg er sendt af en Potentat, mægtigere end Alexander,
Frants, Carl, Georg. Af Vejen! jeg maa tale med Kongen.» —
Man ser, at Nordal Bruns Lojalitet nu, som altid, var en myndig,
en sig paatvingende; man kan tænke sig, hvor besværlig hans
enthusiastiske Rojalisme vilde have været for den karakterløse
og modløse «Herrens Salvede og Odelsbaarne til Thronen», der
havde prøvet paa at tage Norges Skjæbne i sin Haand, —
hvorledes han, under Iagttagelse af alle Underdanighedens Former,
vilde have rusket ordentligt i dette «friske Skud af den rette
Stamme», for at faa det til at staa nogenlunde ret i Modgangen,
— saafremt han havde været i Kristiania istedetfor i Bergen.
Men hist som her vilde han have været lige magtesløs. Pavels
har Ret, naar han i sin Dagbog, efter at have indført Nordal
Bruns Brev, tilføier: «Hvilken Aand! hvilken Kraft! men ogsaa:
hvilken Mangel paa Verdens- og Menneskekundskab!» Tiden var
ilet den gamle Mand forbi. Der var indtraadt Forhold, som han
med sine Idéer og Grundsætninger ikke kunde finde sig tilrette i.
«Troskab mod vor allernaadigste Konge og Kjærlighed til
Fædrelandet er hos Nordmænd det samme,» skrev han i
Forsvarsskriftet for Einer Tambeskiælver, — saaledes stod det visselig ialfald
for ham, og nu var denne Sammenhæng uigjenkaldelig brudt ved
Begivenhedernes haarde Haand, Kjendsgjerningernes ubønhørlige
Logik. Hans politiske Trosbekjendelse var, at Undersaatterne
stod i det samme Forhold til sin Arvekonge som Børn til sin
Fader, at deres Ære og Frihed ikke blot ikke stred mod, men endog
krævede en ubetinget Lydighed ligeoverfor Landsfaderen, og nu
havde denne Landsfader solgt sine Børn, udleveret dem til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
