Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
f>27
Grunden, hvorpaa et fremtidigt selvstændigt Nationalliv kunde
bygges, — men altfor optaget af Glæden over det Bestaaende til
at tænke synderligt paa Fremtiden. Norskheden var ikke
sterkere, end at man endnu kunde opfatte ogsaa Danmark som sit
Fædreland, være god tvillingrigsk Patriot med en vis mere eller mindre
fremtrædende Forkjærlighed for det af Tvillingrigerne, hvor man
var født og baaren. Frihedslængslen vakte endnu ikke til Arbeide
og kunde endnu gaa noksaa fredelig sammen med den mest
overspændte Lojalitet, den mest ubetingede Hengivenhed ligeoverfor
de oldenborgske Enevoldskonger.
Men saa kom den franske Revolution med dens vældige Kampe,
dens dybe Lidenskaber. Den fulgtes ogsaa i de skandinaviske
Lande med en Opmerksomhed, en levende Deltagelse, som ingen
Begivenhed enten før eller siden. Det var blandt oplyste
Mennesker ikke én, hvis Sind jo ikke gjennembævedes af disse
Omveltninger, der har forandret Verdens Udseende. Men selvfølgelig
var, — endog om vi ser bort fra dem, der ifølge sin
Fordomsfuldhed og Uforstand ikke kunde se andet i Bevolutionen end et
regelløst Anarki, det vilde Spil af Mørkets løsslupne Magter, —
de Indtryk, den gjorde, forskjellige baade i Væsen og Styrke.
Hos de unge Mennesker, hvis Sind endnu var fuldkommen frit
og aabent, maatte Deltagelsen være ulige livligere, Virkningen
dybere end hos de ældre, hvis Idéer, hvis Livssyn allerede forud
havde naaet Fasthed og Form. Det kunde ikke være anderledes,
end at, som Regel, Frihedstrangen blev mere virksom,
Frihedsidealerne mere bestemte, de nedarvede Forestillinger om Kongens
Herskerret og Undersaatternes Troskabspligt grundigere rystede
hos de Mænd, der voksede op under Indtrykket af Mirabeau s,
Vergniaud’s, Danton’s Taler og af saadanne Begivenheder som
den franske Republiks Proklamation, Ludvig den Sekstendes
Henrettelse, Nationalkonventets vældige Kamp mod Europas Fyrster,
— end hos den ældre Slegt, som i sin Ungdom i det høieste
havde sværmet med Rousseau for Naturtilstanden eller moret sig
over Voltaire’s Spot med de aflægs Former i Ståt og Kirke.
Det er bleven sagt af en samtidig Forfatter (Jacob Aall), at de
revolutionære Idéer ingensteds fandt mindre Indgang end i Norge,
og at Deltagelsen for Bevolutionen her specielt ikke var saa
levende som i Danmark. Ved Danmark forstaaes nu naturligvis
først og fremst Kjøbenhavn. Men da maa det ikke glemmes, at
Kjøbenhavn dengang fremdeles var ikke blot Danmarks, men
ogsaa Norges Hovedstad’, og at Størstedelen af Norges studerende
Ungdom, Nationens Avantgarde, den uroligste, mest aandsvakte,
for nye Indtryk og Idéer mest modtagelige Del af Folket, var
samlet her. Om denne Del af det norske Folk — den, hvorpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
