- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Tredje bind. Historiske og politiske Afhandlinger /
522

(1911-1912) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.)Ö522

Historiske og politiske Afliandlinger

det nu i alle Henseender mest kom an, — er der fuld Grund til
at antage, at den i livfuld, sympathetisk Deltagelse i Revolutionens
Kampe og Seire ikke gav sine danske Medbrødre det mindste
efter. Flere af de Nordmænd, der spillede en fremragende Rolle
i Begivenhederne i 1814, opholdt sig i Revolutionsperioden som
unge Studenter i Kjøbenhavn, og deres senere Virksomhed
godtgjør noksom, hvor opmerksomt de har fulgt Begivenhederne i
denne Periode, og hvor dybt de revolutionære Idéer har
gjennemtrængt dem. — Endog om de norske Smaabyer, med deres
Befolkning af smaa og større Handelsmænd, fordetmeste uden Presse
og uden Indretninger for et høiere Aandsliv, er det ved samtidige
Vidnesbyrd godtgjort, at de ingenlunde forblev uberørte af disse
Idéer. Den i sin Tid meget ansete engelske Forfatterinde, Miss
Wolstonecraft, der i Revolutionsaarene foretog en Reise i de
skandinaviske Lande, udtaler sin Forundring over den
almindelige Sympathi for den franske Revolution, som hun fandt raadende
i nogle af de søndenfjeldske Kjøbstæder, rigtignok, — hvad der
er det allerforunderligste, i den bedste Forstaaelse med en lige
saa almindelig raadende enthusiatisk Hengivenhed for det
oldenborgske Kongehus. Fra Throndhjem skriver en høiere dansk
Embedsmand i 1793, at Stemningen vel her i det hele er god,
men at dog enkelte Mennesker «vanære sig ved den demokratiske
Tænkemaade». Var dette Tilfælde i Throndhjem, maa det i
saameget høiere Grad have været Tilfælde i de større Byer Bergen
og Kristiania, hvor Forbindelsen med Udlandet var livligere og
Aandslivet havde noget mere af et høiere Sving. Men i det hele
taget har vistnok Jacob Aalls før nævnte Ytring sin Gyldighed
for de norske Byers Vedkommende. Handelsaanden raadede her,
og den er i sit Væsen egoistisk, materialistisk, derfor ogsaa
konservativ eller indifferent (ligegyldig) i Politiken, — utilbøielig til
at vurdere andre Goder end dem, man kan tage og føie paa.

Handelsaanden i de norske Byer bredede sig saameget sterkere
netop i Revolutionsaarene, fordi denne Periode var en af de
allerheldigste for Norges Handel og Søfart. Medens saagodtsom
hele det øvrige Europa stod i Vaaben, kunde de norske Skippere
og Redere i Ro og Mag søge sin Næring og Bjering, og tjente
saameget bedre, fordi Konkurrencen var saameget ringere. Jacob
Aall skildrer Tilstanden i Norge i Revolutionsaarene paa følgende
Maade: «I Norden viste ingen Nation mindre Deltagelse for hin
Omvæltning i Regjeringssystemet (d. e. den franske Revolution)
end Norge, som just i Begyndelsen af dette Aarhundrede stod ved
en Virksomhedsperiode, der var den fordelagtigste, som dens
Historie har at fremvise. Det følte ikke Trykket af nogensomhelst
Tvang; dets Skattebidrag var smaa og stode ikke i Forhold til Na-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/3/0523.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free