Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö540
Historiske og politiske Afliandlinger
betragtedes og behandledes som en betinget, en af Statens eller
Kongens Ret afledet og afhængig. Hans Eiendomsret blev ikke,
som Selveierbøndernes i de fleste andre Lande, nedsat til at være
næsten en blot Brugsret, hvis Udøvelse var undergivet en
nær-gaaende Kontrol og mangehaande Indskrænkninger, og som
savnede Sikkerhed ligeoverfor adelige eller andre Magthavere. Naar
han klarte sine Skatter og Skyldigheder ligeoverfor Staten, havde
han ingen at svare for, ingen at frygte, og raadede fuldkommen
frit over sin Gaard. Beklippet som hans Ret var blevet i Tidernes
Løb, — indenfor det snevrere Omraade vedblev han at være som
før suveræn, uindskrænket og ubetinget Herre. — Nordal Brun
havde altsaa paa en Maade Ret, naar han mente, at det samme
Forhold, som i Sagatiden, fremdeles stod ved Magt, at nemlig
Kongens Ret og Bondens Ret var lige god og hvilede paa samme
Grund. For ham var dette nok. Men hvad der for ham og hans
Samtidige var som et Liggendefæ, et Arvesølv, i hvis Beskuelse
de glædede sig, blev i den følgende Slegts Øine, der havde faaet
sin Opdragelse under Indtrykkene af den franske Revolution, en
Driftskapital, et Løfte om en lysende Fremtid, Betingelserne for
politisk Frihed. — Mændene af 1814 vilde grunde Norges
Fremtidslykke ved at give det en fri politisk Forfatning. Men en
saadan havde Norge allerede havt i Sagatiden, og, i Modsætning
til andre Lande, hvori den gamle Frihed var bleven fuldkommen
tilintetgjort, havde i Norge idetmindste Grundmurene, hvorpaa
Friheden hvilede, vedligeholdt sig. Det gjaldt altsaa kun at bygge
paanyt paa disse samme Grundmure, saa var man sikker paa, at
Bygningen vilde blive varig og sterk; det gjaldt kun at gjengive
Bønderne den politiske Magt, som de havde havt i Sagatiden, saa
vilde Forfatningen paa én Gang blive moderne og national og
Friheden faa Historiens Alder og Ærværdighed. Den frie
Forfatning af 1814 var paa en Maade noget nyt, men tillige i deres
Tanker, der gav den, og i Virkeligheden noget gammelt. Kilderne
for Grundloven maa søges ikke blot i den franske Konstitution
af 1791, men ogsaa, — for at tale med Falsen, — i Norges
Konstitution under Haakon den Gode. Falsen hentede sine Idéer paa
én Gang fra Mirabeau og fra Snorre Sturlassøn. — Man har i vore
Dage oftere seet fremsat Ytringer af Forundring eller Beklagelse
over, at Embedsmændene i Rigsforsamlingen, der øvede den alt
overveiende Indflydelse og kunde have indrettet Grundloven, som
de selv vilde, viste en slig Ædelmodighed, at de ved
Bestemmelserne om Storthingets Sammensætning lagde Magtens
Tyngdepunkt hos Bønderne. Dette er intet at undres paa. De kunde
ikke gjøre andet: de var bundne ved sine historiske
Forudsætninger. Deres Fædrelandskærlighed, deres Frihedstrang havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
