Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö550
Historiske og politiske Afliandlinger
Embedsmænd og Byfolk ligeoverfor Bønderne, den
arveunder-saatlige Underdanighed, Lydrigefantasien, — til den anden Side
den nationale Selvstændigheds- og Samlingstanke. Den samme
reaktionære og unationale Aand, som omkring 1820 gjorde sig
gjældende endog hos selve Hovedmændene for Frigjørelsesarbeidet
i 1814, har siden, Gang efter Gang, samlet sine Kræfter til nye
Stormløb; men for hver Gang den er kommet frem paany, har
den vist sig svagere og fundet et snevrere Omraade at røre sig
paa. Vi gjenkjender i den Tale, der føres blandt os nufortiden
om de «kongelige Prærogativer», om «den, som styrer» og «de,
som styres», om «den sande Øvrighed» o.s.v. en Efterklang af den
i Oldenborgernes Tid gjældende Statsretslære; men hvor mat er
nu ikke denne Efterklang mod de fuldttonende Lovsange til
Arvekongedømmets Pris i en Nordal Bruns Tid! Vi gjenkjender i
Strævet for at udvide og befæste Unionen med Sverige en
Efterkommer af Tvillingrigets Helstatsaand, der var villig til at
udstrække Begrebet Fædreland, saalangt som Kongens Scepter rak;
men, medens denne Helstatsaand under Foreningen med Danmark
traadte greit og sterkt frem og indtog en bred Plads endog i den
oprigtigste, mest enthusiastiske Nordmands politiske
Trosbekjen-delse, er dens Efterkommer i vore Dage bleven j’derlig
forbeholden og ængstelig for at røbe sit Væsen, altid fornægtende sin
Herkomst og sig selv, naar den sættes under Forhør. — Paa den
anden Side ser vi den Aandsretning, der begyndte med at sværme
for de gjæve Odelsbønder, Arvtagerne efter det prude Sagaold, og
som fortsatte med i 1814 at sætte Bonden i det politiske Høisæde i
det Haab, at han engang skulde blive værdig til at indtage det,
— stadig gjøre nye Erobringer, stadig blive dybere og sterkere.
Henrik Wergeland, der tog Folkeoplysningen op som det store
Arbeide, hvorved Grundloven alene kunde blive gjennemført i
Aand og Sandhed, — Ivar Aasen, der har reist Folkemaalets Sag
ligeoverfor Dansken, — Ueland, der samlede Bønderne paa Thinget
til et Parti, — Johan Sverdrup, under hvis Ledelse dette Parti
har faaet et stadig klarere udtalt liberalt og nationalt Program,
— disse Mænd har bygget videre paa den Grund, som blev lagt
af «Bondeforgudelsen» i forrige Aarhundrede, draget de praktiske
Konsekvenser af det Standpunkt, hvorpaa den norske
National-aand stillede sig fra det første Øieblik, den blev vakt paany. Ved
dem er det Fremtidsløfte, der fremkaldte saamange glade Sange om
Norges Herlighed i det Norske Selskah’s Tider, og hvorpaa
Grund-lovsgiverne byggede, mere og mere bleven virkeliggjort. — Hvis
den Bevægelse, hvortil disse Navne er knyttede, er en Bagevje,
da er ogsaa den Bevægelse, der førte Grundloven frem, en Bagevje.
Den ene fortsætter kun den anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
