Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
f>27
første Tider være sterkt merket heraf. Den var fordetmeste
skikket til at vække Misnøie eller Mistillid til deres politiske Evne. —
Af disse Grunde begyndte Embedsmændene snart at vende sig
mod sit eget Yerk. De begyndte at angre paa, — som paa en
utidig Ædelmodighed, — at de havde været med paa at sætte
Bonden i det politiske Høisæde. Der kom Ønsker tilorde om at faa
Grundloven forandret i dette Stykke, — det vil sige, at rykke den
op fra dens egentlige Grundvold, — Forudsætningen, uden
hvilken den aldrig kunde være bleven til. Bondevennen Nordal Brun
talte i ildevarslende Udtryk om Følgerne af et politisk
Bonderegimente. Selve Kristian Magnus Falsen, der i 1814 havde været sig
saa klart bevidst, at den nye Forfatning maatte bygge paa
«Odelsretten», og som endog havde følt denne Sammenhæng mellem
Fremtiden og den nationale Fortid saa sterkt, at han vilde have
Bepræsentationsretten indskrænket til Jordeierne, stillede sig nu
i Spidsen for et Stræv, der gik ud paa at sætte en Grænse for
Bøndernes Tal inden Storthinget, saa at de altid maatte være
indskrænkede til at udgjøre en liden Minoritet. Han og mange med
ham var efter Busen i 1814 nu kommet til «moden Eftertanke»,
det vil sige: de var fra den Høide, hvorfra man ser eller skimter
den store Sammenhæng i Folkets Historie, og hvortil endog den
mindre begavede kan løftes ved Følelsen af et overordentligt Ansvar
eller ved den enthusiastiske Stemning under overordentlige Farer,
nedstegne til det lavereliggende Standpunkt, hvor hverdagslige
Beregninger og Overlægninger fører Ordet, og hvor man har saa godt Øie
for de nærmeste Vanskeligheder, at man ikke ser det fjernere Maal.
Dette reaktionære Stormløb mod Grundloven kunde være
blevet farligt nok. Embedsmændene var de afgjort raadende paa
de første Storthing indtil 1830, ligesom inden Bigsforsamlingen,
medens Bønderne baade var faa i Tal og lidet kampføre.
Heldigvis kom Karl Johan dennegang det norske Folk til Undsætning
og viste os den største Tjeneste, han nogensinde har vist os, —
rigtignok meget mod sin Vilje. Hans ilde beregnede voldsomme
Forsøg paa at omstøbe Grundloven i monarkisk Interesse (ved
sine siden 1821 Gang efter Gang fremsatte Grundlovsforslag)
stillede Embedsmændene op til dens Forsvar og bortledede dem fra
Tanken om at faa den omstøbt i bureaukratisk Interesse.
Men de Forholde, hvorfra Reaktionen havde havt sit Udspring,
var ikke dermed fjernede; Kløften inden Samfundet vedblev at
bestaa, og dens Indflydelse paa vort offentlige Liv har kunnet
spores lige til nu. Lige til vore Dage kan vi følge de samme to
Betninger, som vi allerede under Foreningen med Danmark har
seet gaa jævnsides eller kjæmpe med hinanden om, hvem der
skulde have Overhaanden: til den ene Side Klasseaanden hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
