Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bergen og Bergenserne
553
viste sig at være Produktet af en Udvikling, fordi det var
forbundet med Omgjængelighed, ja en vis Finhed i selskabelig
Omgang. Det var altsaa den skarpeste Modsætning til den
pøbelagtige, skrydende Raahed, der til en vis Tid gjorde sig gjældende
i Hovedstaden som national, oprindelig Tone. De bergensiske
Studenter kom derved paa en vis Maade til at blive de
toneangivende — og det kan derfor ikke være anderledes, end at de har
udøvet megen Indflydelse. De bidrog til at sætte en Dæmning
for Raaheden og gav saaledes Stødet til en sandere national
Udvikling.
Dog — Studentersamfundet tabte mere og mere sin Betydning,
vort selskabelige Liv blev tommere og tommere. Men der er
imidlertid aabnet en ny Mark, hvor netop de Egenskaber, som
ud-merker Bergenserne, har den bedste Anledning til at udfolde sig,
hvor Indflydelsen kan blive sterkere, varigere og strække sig
videre.
Jeg mener Scenen.
Enhver, som saa det bergenske National-Theater i dets
Begyndelse, forbausedes over at finde saamegen Bevægelighed heroppe
blandt os. Dog i Kristiania er det netop, at Bergensernes
Overlegenhed i denne Henseende over alle Landets øvrige Nationer
har vist sig. Begge vore Theatre er nu besatte med bergenske
Skuespillere og Skuespillerinder; man forskriver dem, ligesom
man forskriver bergenske Talglys. Men blandt dem findes ogsaa
saagodtsom de eneste Norske, der har vist nogen Talent for
Scenen. De er næsten alle blevne modtagne med et stort Bifald,
ja stundom med en Enthusiasme, der har været ubegrundet nok.
Man betænkte maaske ikke, hvilken ganske anden Grundvold en
Bergenser har i det Liv, hvorfra han er udgaaet, end f. Eks. en
Kristianienser, overhovedet med hvor lanst flere og bedre
Forudsætninger han kan optræde paa Scenen. Jo længer man
imidlertid har seet de bergenske Skuespillere og fremfor alt, jo flere
man har seet, jo mere er man rimeligvis kommen til Erkjendelse
herom — og nu, frygter jeg, vil man vise sig tilbøielig til
Uretfærdighed i den modsatte Retning.
Denne Uretfærdighed vilde være farlig — og man bør derfor
søge at modarbeide den. Strenghed derimod, ja den
uforsonligste Strenghed, det er netop, hvad der tiltrænges; kun maa den
være retfærdig.
Forholdet er nemlig dette, at en Bergenser med noget Talent
har altfor let for at blive en taalelig Skuespiller. Han har i sit
Sprog, i det eiendommelige, sterkt prægede Folkeliv, hvorfra han
er udgaaet, i den Karakterens større Bevægelighed og Kvikhed,
som udmerker de fleste af hans Landsmænd, allerede Forudsæt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
