Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bergen og Bergenserne
555
Lad os tænke os en udannet Bergenser med en, om end nok
saa liden Begavelse for Scenen. Han vil — det er jeg vis paa —
langt snarere end nogen anden fra Landets øvrige Bygder føie
sig hjemme paa Skuepladsen, han vil med en forholdsvis langt
større Sikkerhed og Raskhed vide at gerere sig i sin Rolle.
Hvorfor? Fordi lian har noget mere at tage til, noget mere at støtte
sig til i det Liv, han har levet. Han spiller Bergenseren — og
Bergenseren, det er noget for sig selv, det er en bestemt Rolle
og det er en Rolle, som er anvist ham af Naturen. Men han spiller
den ogsaa bestandig uden nogen Variation, og derfor bliver Folk
kjed af ham. Hvoraf kommer det? Han er bleven altfor glad i
sin Rolle, og desuden, det er ham maaske ikke saa let at blive den
kvit, selv om han alvorlig vilde; thi den tilhører dog igrunden
ikke ham selv. Det bergenske Liv og den bergenske Karakter
har saa at sige sat sig af udenpaa hans Aand, og denne Maske
var det, han fremviste for Publikum. Derfor har man ogsaa
Følelsen af det døde, det formelle, det ufri, det instinktmæssige,
derfor var der ingen Afveksling, ingen Udvikling. Nei — der vil
saa at sige et Fordøielsesarbeide til, førend det, vi i vor Ungdom
har fortæret af Indtryk, kan gaa over i Personlighedens Saft og
Blod. Og jo mere vi har fortæret, jo haardere er Arbeidet.
Jeg tror nu, som sagt, at Kristianiapublikumet begjmder at
føie det ubevægelige ved de bergensiske Skuespilleres
Fremstillinger, og Misfornøielsen vil maaske i samme Forhold blive
overdreven, som Enthusiasmen i Begjmdelsen var det.
Jfr. Svendsen var den første bergenske Skuespillerinde, som
optraadte paa vore Theatre. Hun vakte den største Opsigt; men
hun var dog langt fra saa sterkt præget som Madame Wolf. Dog
— det skal man vel lægge Merke til — i samme Grad viste hun
sig ogsaa uafhængigere og mere skikket for en fri Udvikling, ja,
man kan vel sige, at hun i Virkeligheden er den eneste sande
Skuespillerinde ved vore Theatre. Men for Kristianienserne
maatte Madame Wolf ved sin Optræden synes endnu merkeligere
og vække end høiere Interesse. Hun er sterkt præget af det
bergenske Folkeliv, af den bergenske Nationalkarakter Hendes Spil
viser sig derfor straks at være mere Natur end Kunst, og det er
derfor ogsaa bestandig mere ligt sig selv, mindre bevægeligt.
Men hun er begavet, og hvad hun fremstiller, er derfor altid, om
end ikke kunstnerisk og hende selv helt ud tilhørende, dog altid
yndigt og tiltrækkende.
Maaske man derfor ikke saa let vilde være kommen til en
rigtig Vurdering af Madame Wolf, dersom man ikke paa et af vore
Theatre havde havt en Skuespiller og en Skuespillerinde, som
bidrog til at sætte hende i det rette Lys, netop ved nygternt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
