- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Tredje bind. Historiske og politiske Afhandlinger /
558

(1911-1912) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

R. KEYSER: DEN NORSKE KIRKES HISTORIE UNDER
KATHOLICISMEN.

I.

Den norske Kirke naaede aldrig til nogen sterk eller frodig
Vækst. Selv i sine bedste Dage fremstillede den kun et svagt
Skyggebillede af Hierarkiets Magt og Rigdom i det øvrige Europa;
selv da den stod paa sin høieste Spidse, var den kun en uanseelig
Hytte i Sammenligning med andre Landes, endog de nærmeste
Naborigers høitstræbende Kirkebygninger. Den har dog" en
interessant og bevæget Historie. Skjønt et afsidesliggende, ofte
forsømt Lem af den romerske Kirkes store Legeme,
gjennem-trængtes den dog af dets gjærende Safter og udfoldede en rig
Spirekraft. Skjønt den ikke hævede sig til en anselig eller kraftig
Bygning, opførtes den dog under mindeværdige Kampe, skabtes
og prægedes af hin Middelalderens hierarkiske Aand, som det er
interessant at studere i sine mindste Ytringer, fordi den hører
til det største og mægtigste i Menneskehedens Udviklingsgang.
Den norske Kirkes Historie maatte derfor fortjene en særskilt
Behandling — og en saadan er sikkert bleven imødeseet med
Længsel af enhver, der interesserer sig for Granskning af
Fædrelandets Fortid. Dette Savn er nu afhjulpet: Professor
Keyser har paataget sig at løse Opgaven, og behøver vi vel at
sige, at det fuldkommen er lykkets ham?

Den Berømmelse, Keyser har erhvervet ved sin grundige
Forsken, sin samvittighedsfulde og skarpsindige Kritik, sin klare og
rene Fremstilling, berettigede vistnok til store Forventninger.
De er heller ikke blevne skuffede. Den norske Kirke med sin
stundom heldbringende, stundom fordærvelige, altid store
Indflydelse, med sine mangengang høitflyvende Planer, med sine Kampe
og sine Nederlag staar nu for os i et Billede, hvis Klarhed og
Fuldstændighed maa synes beundringsværdig for enhver, der
kjender Kildernes Spredthed, Dunkelhed og Ufuldstændighed.
Vistnok er endnu Omridsene stundom ubestemte, Farverne sjelden
glimrende; men det er Stolfet, ikke Behandlingen, som her svigter
— og vi vil derfor ikke mindre vurdere det som en stor Vinding,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/3/0558.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free