Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norske Kirkes Historie under Katholicismen
559
at et helt Parti af vor Historie er hævet ud af den Dunkelhed,
hvori det hidtil for en saa stor Del var begravet. Keysers Verk
er ogsaa blevet hilset som en kjærkommen Erhvervelse for vor
Literatur, og, naar vi her vil beskjæftige os med det, behøver vi
neppe at frygte for, at man vil finde vort Emne uinteressant. Vi
har naturligvis intet at tilføie, intet at rette; men efter vor Mening
kan et godt Verk aldrig ofte nok omtales, dets Fortrin aldrig ofte
nok belyses og fremhæves.
Keyser har delt sin Fremstilling i fire Afsnit, — som man let
vil se, en i Kirkens Udviklingshistorie paa det bestemteste
begrundet Inddeling. Det første Afsnit omhandler Tidsrummet
indtil 1152 — Kristendommens Kamp med Hedendommen, dens Seir
og dens Befæstelse, de første Spor til en kristelig Kirkeordning.
I de fleste Landes Historie er dette Afsnit meget tilbagetrædende,
stundom indhyllet i et uigjennemtrængeligt Mørke, stundom af
liden Interesse, fordi Kilderne er fattige, eller fordi
Kristendommens jævnt fremadskridende Bevægelse ikke frembyder
Støttepunkter for den historiske Fremstilling. For Norges
Vedkommende er det anderledes. Her er netop Omvendelseshistorien af
en stor og almindelig Interesse. Sammentrængt inden en kort
Bække af Aar danner den et klart begrænset, skarpt afsluttet
Hele, og er desuden i sig selv langt rigere og interessantere end
ethvert andet Lands Historie, fordi Kristendommen intetsteds
mødte en saa alvorlig Modstand, fordi den store Kamp mellem
hedensk og kristen Tro intetsteds fremtraadte i saa store og
kraftige Træk som her.
Overalt vigende for den nye Lære og der, hvor den ikke veg,
hensygnende under fremmede Paavirkninger, syntes
Hedendommen virkeligt ligesom at have sammentrængt al sin Styrke i det
fjerntliggende Norge. Her kom den gamle germaniske Gudelære
til sin høieste Udvikling, og dens krigerske Aand fandt i
Nordmændene sit fuldeste og reneste Udtryk. Vistnok ser vi ogsaa
her Hedendommen ravende mod sit Fald, dengang Kristentroen
nærmede sig Nordens Grænse: Asalæren var udartet; dens
Skikke vidnede om en mørk og skummel Overtro; mangen en
djærvttænkende Nordmand vendte sig allerede fra den med Afsky
og sagde ligesom Sigmund Brestcrsøn: «Jeg tror kun paa min
egen Lykke og Styrke.» Vikingerne selv, hvem et vildt krigersk
Liv maatte knytte fastere til Aserne, modtog dog i fremmede
Lande mangt et Indtryk af den nye Tro med dens glimrende
Gudstjeneste, med dens for Sanserne lokkende Skikke, og deres
Beretninger bidrog udentvivl til at forberede dens Modtagelse i
Hjemmet. Men denne Indvirkning maatte nødvendigvis være
svag, og Hedendommen kunde derfor her, hvor det indre Forfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
