Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norske Kirkes Historie under Katholicismen
567
Alene i en sterk Stænderudvikling, i et sterkt Hierarki og et sterkt
Aristokrati kunde saaledes den norske Ståt berede sig Fremtid,
Enhed og Styrke.
I Virkeligheden var ogsaa en Udvikling i denne Retning
allerede forlængst begyndt. Skjønt Geistligheden endnu ikke indtog
nogen særegen statsretlig Stilling, dreves den dog af Tidsaanden
til en stadig Stræben efter at afslutte sig som Stand, og i
Lender-mændenes Klasse var der en Spire til et Aristokrati, som gunstige
Omstændigheder kunde gjøre mægtigt. Men de gamle Former
for Almuens Selvstyrelse bestod dog endnu, og hverken
Geistligheden eller Lendermandsaristokratiet havde i Lovgivningen
erhvervet en sikker Grundvold, paa hvilken deres Magt kunde
bygges. En Omveltning maatte foregaa, hvorved det forældede
omstyrtedes og Veien banedes for Stænderne til en kraftig
Fremadskriden. Først da var der lagt sterke Spirer til en
fremtidig Udvikling; først da kunde det kristelige Samfund bygges med
Kraft i den hedenske Stammeforfatnings Sted.
Et saadant Vendepunkt i den norske Historie, i hvilken en
ny Tid bryder frem gjennem den almindelige Gjæring, syntes
Magnus Erlingssøns Thronbestigelse at skulle blive. Med ham,
Lendermandssønnen, kom egentlig Lendermandsaristokratiet paa
Thronen; dets Fremtid syntes saaledes sikret, dets Magt
grundfæstet i den norske Ståt. Ogsaa i Geistlighedens Stilling var der
kort Tid tilforn indtraadt en Forandring. I Aaret 1152 oprettedes
Nidaros’s Erkesæde. Dette Fremskridt var uberegneligt. Kirken
erholdt derved ydre Fasthed, og den kunde nu begynde sin
hierarkiske Stræben med Enhed og Styrke. I dens Spidse stod
ved denne Tid Throndhjems anden Erkebiskop, Eystein Erlandssøn,
en Mand fuld af Iver og Kraft for Hierarkiets Sag.
Omstændighederne var gunstige for ham, og han forstod at benytte sig af
dem med Klogskab. — Skjønt uden Medbeilere, stod nemlig
Magnus Erlingssøns Kongedømme dog paa svage Fødder; Almuen
betragtede det med Ugunst og kunde ikke forliges med den Tanke
at se Sankt Olafs Krone paa Lendermandssønnens Hoved. I
Følelsen af sin egen Svaghed og Folkets Uvilje søgte det Hjælp
hos Kirken og erholdt den, men maatte kjøbe den med store
Opofrelser. Aar 1174 sluttedes mellem Aristokraten, Erling Skakke,
og Hierarken, Eystein, hin merkelige Overenskomst, hvorved
Kongedømmet underkastedes Erkestolen og Hierarkiet befæstedes
paa den bredeste Grundvold. En stor Omveltning syntes hermed
foregaaet i den norske Ståt. Medens Folkets Selvstyrelse allerede
forlængst havde tabt sin Betydning, ser vi nu ogsaa Kongedømmet
bundet — paa den ene Side til Aristokratiet, paa den anden
til Kirken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
