- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Tredje bind. Historiske og politiske Afhandlinger /
566

(1911-1912) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.)Ö566

Historiske og politiske Afliandlinger

Form, den forædlede, udviklede, dannede, vakte et nyt aandigt
Liv over hele Verden. Saaledes maa man vel sige, at det Folk,
hos hvem den hierarkiske Kirkeforfatning bedst havde udviklet
sig, tillige var det mest kristelige; thi først her kunde
Kristendommen udfolde sin hele Kraft til at forædle, til at vække, til at
føre Folket fra den gamle Tid ind i den nye.

Men man kan indvende, at Hierarkiet ikke stemmede med de
norske Samfundsforholde, at det derfor ikke her kunde spille
den samme store og velgjørende Rolle som i andre Lande. Deri
ligger vistnok nogen Sandhed. Medens Folkeslagene rundt i det
hele Europa sukkede under et tungt Aag, bevarede Nordmændene
endnu deres Frihed. Her var ikke Folket en af overmodige
Lensherrer og røverske Adelsmænd kuet Trælleslegt; Befolkningen
var ensartet og frembød ikke hine skarpe Modsætninger mellem
en herskende og en undertrykt Stamme som i andre Lande;
Forfatningen var en Selvstyrelse, hvori enhver fri Bonde havde
lige Del. Derfor behøvedes ikke her et forsonende og udjævnende
Element, saaledes som Hierarkiet var det; derfor kunde man her
med nogen Ret sige, at den Kirkeordning, som bestod i
Kristendommens første Tider, var den naturligste og med
Samfundsforholdene bedst stemmende.

Keyser har udhævet denne Betragtning; vi maa tilstaa, at den
for os ikke har stor Vegt, skjønt den i og for sig vistnok er vel
begrundet. Hierarkiets Betydning var ikke blot at forsone mellem
de stridige Elementer i Middelalderens Stater; dets Virkekreds
var ubegrænset; det var en Kulturmagt, som maatte trænge
igjennem overalt; det var Broen, over hvilken Folkene førtes fra den
gamle Tid ind i den nye. En strengt udviklet hierarkisk
Forfatning var derfor, skjønt lidet stemmende med Forholdene, ogsaa
i Norge en Nødvendighed. Ogsaa det norske Folk og den norske
Ståt maatte gjenfødes for at kunne leve med i den nye Tid.
Hin fra Oldtiden bevarede Forfatning, hvis Frihed og Naturlighed
synes os saa beundringsværdig, tilhørte dog det hedenske Barbari
og var i sit Væsen en Splittelse, der ikke lod sig forene med den
nye Tids Fordringer til Staten. Den var ogsaa forlængst udhulet
og bestod snart kun i Navnet; Almuens Selvstyrelse tabte mere
og mere sin Betydning, eftersom de enkelte Landsdele mere og
mere sammensmeltedes, og nye Magter maatte komme i de gamles
Sted, dersom ikke Ståt og Folk skulde nedsynke i en ubevægelig
Sløvhedstilstand. Det kan ikke være tvivlsomt, hvilke disse nye
Magter maatte være. Over hele Europa havde ved denne Tid
Stændernes Regimente udbredt sig; alle Nationer bøiede sig under
deres ofte saa haarde og truende Aag; tnen deri ser vi netop
deres Nødvendighed som Overgangsled i Staternes Historie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/3/0566.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free