Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOGLE BEMERKNINGER OM UDVANDRING, MADSTRÆV
OG MAALSTRÆV.
I.
Det synes nu neppe længer at være tvivlsomt, at der iaar ikke
kommer til at Hytte saamange ud af Landet som ifjor, og at
altsaa Udvandrertallets pludselige og voldsomme Stigning ifjor for
en væsentlig Del kan føres tilbage til ydre og forbigaaende
Aarsager. Imidlertid er Udvandringen fremdeles altfor sterk til, at
den kan betragtes som forenelig med normale Tilstande hos
Folket, og sterk nok til at vække den alvorligste Eftertanke.
Desværre savner man, naar man vif trænge indenfor det blot
talmæssige ved vore Emigrationsforholde, i høi Grad et brugeligt
Materiale, og det er naturligt, saalænge man har saa faa
Oplysninger om Tilstanden blandt vore Landsmænd i den nye Verden,
om hvilke Velstands-, Oplysningstrin m. v. der er sterkest
repræsenterede i Udvandrerstrømmen, at Folk blive staaende ved
Udvandringens haandgribelige Sider, eller at Betragtningerne over
dette Emne bevæger sig mellem ufrugtbare Yderligheder. Under
disse Omstændigheder er der sterk Opfordring til at afholde sig
fra al Deklamation og til at gaa varlig tilverks i sine Slutninger
endog blot med Hensyn til Udvandringens rent materielle Sider,
og desto mere naar man vil gaa dybere ind og betragte den i
Forhold til de aandelige Tilstande hos Folket. Forfatteren i
«Ferdamannen», hvis Artikel er bleven omtalt i dette Blads1 No.
11, har ikke ganske formaaet at holde sig denne Opfordring
efterrettelig. Han synes at have skrevet under en polemisk Stemnings
Herredømme, og der turde være adskilligt at udsætte paa hans
Slutninger, naar han t. Eks. anfører som et Vidnesbyrd om den
Mangel paa Fædrelandskærlighed, som Undertrykkelsen af
Folke-maalet og Folkeligheden har avlet, den søndfjordske Bondes
Forklaring af Grunden til, at han vandrede ud, at han nemlig «var
kjed af at maake i Sneen», i hvilken Ytring man rimeligvis ikke
bør se andet end en ironisk Tilbagevisning af en i Bondens Øine
utidig og paatrængende Nysgjerrighed. Mange, som læser denne
1 Vort Land (Delens femte Aargang).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
