Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Udvandring, Madstræv og Maalstræv
573
Artikel, vil trolig under Indtrykket heraf tage Paaskud til at tale
om en blind Maalstræver-Fanatisme, hvilken det ikke lønner sig
at reflektere videre over, og dette er Skade, da der vistnok paa
Bunden af Artikelens Overdrivelser ligger en Sandhed, som man
vilde have godt af at tage under grundig Overveielse.
Jeg er enig med «Ferdamannen» og med Forfatteren i dette
Blads No. 11 deri, at man bør sætte Udvandringslysten hos vort
Folk i Forbindelse med andre Tilstande end med en Fattigdom
og Næringsløshed, der ogsaa og maaske i ligesaa høi Grad finder
Sted hos andre Folk, t. Eks. vore Naboer, som ikke destomindre
kun i ringe Grad deltager i Udvandringen, og at man blandt
Aarsagerne til, at forholdsvis saamange hvert Aar løsriver sig fra dette
Samfund, har Ret til at søge aandelige Misstemninger, sociale
Brøst eller Svagheder i den nationale Udvikling. Disse Aarsager
kan ikke træde frem som bevidst Motiv hos den enkelte
Udvandrer; men al Historie viser, at de individuelle, paa en bevidst
Maade virkende Motiver, i Regelen forudsætter en almindelig,
mere eller mindre ubevidst Stemning, ligesom en aandelig
Spiregrund, uden hvilken de ikke eller ialfald ikke i samme Grad vil
kunne gjøre sig gjældende.
Det har været omtalt som en almindelig Erfaring, at vore
Landsmænd bliver hurtigere amerikaniserede end de Heste andre
Indvandrere i den nye Verden. Dette vil ikke sige det samme
som, at de bliver hurtigere denationaliserede; det lader tvertimod
til, at de Norske i Amerika vel saa godt som andre Folk bevarer
sine nationale Særegenheder1, hvortil det vistnok bidrager, at de mest
drager til -det fjerne Vesten, udenfor de sterke Paavirkninger. Men
de finder sig hurtigere tilrette i de n}æ Forholde. Det er
sandsynligt, at dette har sin Grund deri, at der er noget amerikansk
ved vore egne Forholde. Hvad der paa den mest iøinefaldende
Maade karakteriserer det amerikanske Samfund, er, at de
individuelle Interesser gjør sig saa sterkt og saa ensidigt gjældende, at
den sociale Sammenhæng er saa overordentlig svag, at Folk neppe
synes at bryde sig om hinanden uden for at snyde og bedrage
hinanden, som en norsk Bonde udtrykte sig, der havde opholdt
sig paa forskjellige Steder i de Forenede Stater, men af den
anførte Grund ikke kunde trives nogensteds og derfor tilsidst vendte
hjem igjen. Skjønt vort Samfund er et gammelt og historisk
Samfund, lader det sig vel neppe negte, at der ogsaa hos os i mange
Forholde kommer tilsyne en mere utøilet esprit d’individualisme,
end godt og ønskeligt kan være, — en esprit d’individualisme,
1 Jeg har idetmindste i Korrespondancer til tyske Aviser (Augsburger
Allge-meine Zeit.) seet Nordmændene fremholdte som en Modsætning til de Tyske,
hvis hurtige og villige Opgiven af sin Nationalitet der føres bitre Klagemaal over.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
