Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Udvandring, Madstræv og Maalstræv 575
fra de inden Skriftsprogets Omraade brugelige Mundarter, at der t.
Eks. er ligesaa store eller endnu større Afvigelser mellem Tysk og
Plattysk, Fransk og Provençalsk end mellem det dansk-norske
Skriftsprog og de norske Mundarter, hvoraf man slutter, at dette
Skriftsprog har, hvad der behøves af national Karakter, at den norske
Folkeaand i det vil kunne linde, ligesom den har fundet, et
fyl-destgjørende Udviklingsmedium, og at Sogningen, Valdersen,
Thele-dølen ikke er ugunstigere stillede til det Middel, hvorigjennem
Oplysningen meddeles vor Almue, end mange Almuesfolk er i andre
Lande, saa at alle sproglige Ophævelser bliver at betegne som
skadelige og meningsløse «Umtriebe». Herimod kan meget siges
og er bleven sagt; men det væsentlige er i mine Tanker dette, at
det lier ikke saameget kommer an paa de større eller mindre
ydre Afvigelser mellem Skriftsprog og Mundarter som paa deres
indre historiske Sammenhæng. Hvor stor end Afvigelsen er
melmel fransk og tysk Skriftsprog og de fjerneststaaende franske eller
tyske Dialekter, saa er dog hine oprundne og har udviklet sig
inden det samme nationale Omraade, hvilket ogsaa disse tilhører.
Deres Herredømme er en Følge af Folkets egen indre, ved ingen
udenfra kommende Paavirkning forstyrrede Udviklingsgang, og
kan derfor ikke oprøre den nationale Bevidsthed mod sig eller
føles som et Brud i den nationale Sammenhæng. Hvor derimod
Skriftsproget er udrunden af en fremmed Rod, hvor dets
Herredømme ikke beror paa en indre organisk Udvikling, men skyldes
mere eller mindre udvortes Begivenheder, der vil det, om det end
har noksaa megen Overensstemmelse med de folkelige Mundarter,
være Bærer af en ikke-national Aand og kan derfor vel indtil en
vis Grad give Rum og Udtryk for Nationalitetens Udvikling, men
vil dog tilsidst gjennembrydes af denne som en død Skal og en
hindrende Skranke. Spørgsmaalet om Berettigelsen af det saa
kaldte Maalstræv afgjøres følgelig ikke ved en blot og bar
Sammenligning af Skriftsproget og de norske Mundarter i deres
nuværende Form, men ved en Betragtning af deres indbyrdes
historiske Forholde. Man kan nu anføre den ubestridelige
Kjendsgjerning, at vort nuværende Skriftsprog er af dansk Oprindelse,
og at det ved Norges Nedsynken til et Ly drige under Danmark
indførtes i den norske Kirke og Skole, og man kan sige, at
hermed er dets nationale Modsætning til det norske Talesprog bevist,
at af denne Modsætning igjen de øvrige er en Følge, saasom
Sproget er det afgjørende Moment i Bestemmelsen og Udviklingen af
den nationale Særegenhed, og at denne Modsætning er
gjennemgaaende og uhelbredelig, saasom et Sprog er en Organisme, der
vel kan opløse et andet og nærbeslegtet Sprog og optage meget
af dets Indhold, men ikke vokse sammen med det og ikke for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
