Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö576
Historiske og politiske Afliandlinger
andre sin væsentlige Karakter. Men ingen historisk
Kjendsgjerning — og følgelig heller ikke de Konsekvenser, som llyder af
den, — forstaaes uden ved at betragtes under ét med den hele
store Sammenhæng, hvoraf den er et Led. For at erkjende,
hvilket Omfang og hvilken Betydning der kan tillægges hin sproglige
Modsætning, og hvad der llyder af den, er det nødvendigt, at den
historiske Betragtning gjennemføres, og at den ikke blot omfatter
den sproglige Udviklingsgang, men den hele Sum af Livsytringer,
der udgjør et Folks Historie. Fordi dette ikke sker, vokser gjerne
det enkelte Faktum, i hvilket Maalmændene har taget sit
Udgangspunkt, ud over alle rimelige Grænser, og Følgen heraf er igjen,
at der enten tillægges deres Stræben formegen eller forliden
Betydning. At bevise en Sats er i Regelen ogsaa at begrænse den,
og det er naturligt, saalænge Maalsagens Forkjæmpere fastholder
sine Fundamentalsatsers noget abstrakte Almindelighed og ikke
vil vide af noget Afslag i den ubarmhjertige Logik, hvormed de
drager sine Konsekvenser, at deres Stræben kan forekomme at
hvile paa et noget luftigt Grundlag. Jeg har den Mening, at man
kan erkjende det begrundede i Sprogbevægelsen hertillands, uden
at fornegte den historiske Kontinuitet, uden hvilken Maalstrævet
og overhovedet enhver national Stræben maa synes temmelig
meningsløs; men der vil da uden Tvivl ogsaa kræves betydelige
Formildeiser og Modifikationer i de Satser og Udtryk, hvori
Maalsagens Theori hidtil hyppig er fremtraadt. Dette Blads1 Plads tillader
ikke nogen udførlig Begrundelse af denne Mening, og jeg skal
indskrænke mig til nogle korte Antydninger.
Hvad nu hin ovenomtalte Kjendsgjerning angaar, da maa det
for det første ikke tabes afsyne, at det danske Skriftsprog ikke
pludseligt og voldsomt indførtes i Norge, og at det der ikke
fortrængte noget levende norsk Skriftsprog. Af flere Grunde, og
navnlig paa Grund af Samfundets oprindelige demokratiske Bygning,
udviklede der sig ikke hertillands en Adel, som i fjerneste Maade
kunde maale sig med den svenske og danske i Rigdom og Magt.
Heraf fulgte, at Norge i en Tidsalder, da den adelige Stand over
hele Europa var Kulturens Bærer, ikke formaaede at følge med;
dets Historie skrumpede mere og mere sammen, og Literaturens
og Sprogets levende Kilder ophørte at flyde, af sig selv og uden
nogen voldsom Afbrydelse.
I den samme Tid indtraadte Statsforbindelsen med Danmark,
hvor Sproget vedblev at udvikle sig, og, hvor det, under den sterke
tyske Paavirkning, allerede meget tidligt havde tilegnet sig den
nyere europæiske Sprogkulturs karakteristiske Eiendommeligheder.
Denne Overlegenhed maatte snart gjøre sig gjældende ligeoverfor
1 Vort Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
