Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö588
Historiske og politiske Afliandlinger
imod Nordmændenes efter 1814 sterkt fremblussende nationale
Selvfølelse som imod de naturlige og politiske Forholde. I)en fra
Foreningen med Danmark stammende Kultur var derfor ved den
politiske Adskillelse ligesom afskaaret fra sin Rod og afstængt
fra sin Kilde; de Samfundsklasser blandt det norske Folk, som
repræsenterede den, og som hidtil havde staaet med den ene Fod
i Norge og den anden i Danmark, tabte derved sit Fodfæste;
det gjaldt for dem at finde et nyt, og det lik da ikke hjælpe, at
denne Operation førte med sig en god Del Slingringer og
uregelmæssige Bevægelser.
Tiltrods for al Konservatisme og for en Kritik, der har gjort
sin Nytte, er det ogsaa den som ultranorsk og ultrademokratisk
betegnede Retning, der mere og mere er bleven den herskende,
og det er mere og mere gaaet op for den almindelige Bevidsthed,
at det er en Betingelse for en kraftig og fremadskridende
Udvikling, at den nationale Enhed fuldstændig restitueres. Det norske
Folk havde i Reformationstidens Tidsalder savnet den nødvendige
materielle Styrke til at fortsætte et selvstændigt Kultur- og
Statsliv, og det havde derfor for ikke at stagnere maattet træde i et
afhængigt Forhold til en fremmed Ståt og Kultur; men det havde
været for sterkt til at overvældes af denne; Norge blev ikke en
Provins, og der foregik en national Udvikling gjennem det
fremmede Medium. Det kunde ikke være anderledes, end at kun
enkelte Klasser og ikke det hele Folk tog Del i denne Udvikling,
netop fordi den foregik paa fremmed Grund, og at der som Følge
heraf opstod en Kløft i den nationale Sammenhæng; men
Udviklingens Maal maatte være at opløse det afhængige Forhold, og,
saasnart dette Maal var naaet, saasnart det norske Folk havde
gjenvundet sin politiske Selvstændighed og dets Udvikling atter
skulde foregaa paa egen Grund, maatte det blive et uafviseligt
Krav, at Kløften udfyldtes, og at den nationale Enhed restitueredes.
I denne Sammenhæng viser Maalstrævet sig som en nødvendig
Konsekvens af Norges hele forudgaaende Historie lige fra
Reformationen og indtil denne Dag; thi først da kan Enheden blive
fuldkommen, naar Literatur- og Kultursproget ikke er af fremmed
Oprindelse, men har udviklet sig organisk af Folkets eget
Tungemaal.
Men i hvilket Forhold staar nu Landsmaalet og vil det endnu
i en lang Fremtid staa til det dansk-norske Skriftsprog? Det er
af det foregaaende klart, at Forholdet ikke kan bestemmes
saaledes, som det fra et ensidigt Maalmands-Standpunkt stundom
sker, at nemlig Landsmaalet er det eneberettigede nationale og
derimod Skriftsproget et ubetinget unationalt og fremmed. Vi
har seet, at dette Skriftsprog har været Organ for en Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
